Ubberup Højskoles grundlægger blev skrevet ud af historien

Du leder forgæves efter omtaler af den mand, der grundlagde Ubberup Højskole. Han blev skrevet ud af historien. For han led af sygelighed, en omskrivning af, at han var homoseksuel,

Ubberup Højskoles grundlægger blev skrevet ud af historien
Ubberup Højskole. Billedet er fra 1916

Af journalist Sonja Husted Rasmussen

Axel Jarl købte en nedlagt fattiggård og ville indrette den til højskole. På grund af sygelighed, en omskrivning af homoseksualitet, måtte han opgive planerne.

Du leder forgæves efter omtaler af den mand, der grundlagde Ubberup Højskole.

Han blev skrevet ud af historien. For han led af sygelighed, en omskrivning af, at han var homoseksuel, og i stedet for at gøre drømmen om at oprette en højskole i den tidligere fattiggård i Asmindrup, som han havde købt i 1897, blev han indlagt på sindssygehospitalet i Middelfart, for homoseksualitet blev betragtet som en sindssygdom.

Manden var Axel Jarl, eller Axel Jørgensen, (1871-1950) som han oprindeligt hed.

Han nåede at stå for ombygningen af fattiggården til klasseværelser, køkken og logi for højskoleelever.

Han fik kontakt med arkitekt Thorvald Bindesbøll, der tegnede øvelseshuset, gymnastikhuset.

I årsskriftet fra 1989 i anledning af Ubberup Højskoles 90 års jubilæum skriver daværende forstander Finn Abrahamowitz, at Axel Jarl havde fået bygget en lille højskole, han kunne være bekendt ”men så blev han syg og måtte opgive sine planer. Ifølge højskolens kilder er der ikke mere at sige om ham. Men andetsteds fra ved man, at han så sent som i 1940 er godsejer på Strødam ved Hillerød. Hvordan han er endt der, og hvad der er sket med hans tanker i de mellemliggende år, kan jeg ikke finde”. Så vidt Abrahamowitz.

I anledning af at forandringens vinde endnu engang blæser over Ubberup Højskole er der god grund til at kigge tilbage på højskolens historie, og lokalhistoriker Palle Bruun Olsen har sagt ja til at hjælpe med tilbageblikket.

Han ville nemlig ikke lade sig nøje med, at der ikke var noget at finde om Axel Jarl, og han dykkede for nogle år siden ned i hans historie.

I Kalundborg Dagblad 13. april 1897 står der, at kandidat Jørgensen nu har overtaget sin gård i Asmindrup og er i travl virksomhed med at få den indrettet til sin fremtidige bestemmelse. Gården har Jørgensen givet navnet Bøgebjerg.

I samme avis står der en måned senere, at højskoleforstander Axel Jørgensen vil tale ved gymnastikopvisningen 2. påskedag i Tømmerup Forsamlingshus.

Da var han altså blevet højskoleforstander, men da Ubberup Højskole blev indviet 15. oktober 1899, var det med Charlotte og Jannik Lindbæk som forstanderpar. Lindbæk havde tidligere villet købe fattiggården til højskole, men havde ikke penge til det. Det havde til gengæld Axel Jarl. Han kom fra en rig familie og blev i forbindelse med ejendomskøbet lidt nedladende betegnet som en rigmandssøn.

 Liv med op- og nedture

Ved indvielsen sagde ingen et ord om Axel Jørgensen/Jarl.

Dem har Palle Bruun Olsen til gengæld mange af, og han fortæller om et liv med op- og nedture for Axel Jarl.

Han blev cand. theol. i 1896. Præst ville han ikke være, og han blev lærer på Vallekilde Højskole. Her opstod drømmen om at oprette en højskole. Han blev gift i 1898 – men så blev han pludselig syg, som det hed. Han blev indlagt, og højskoledrømmen brast.

Han og hans kone flyttede til Østjylland, hvor de købte Rodskov Strandgaard i Hornslet sogn. Her blev deres eneste barn, sønnen Jens Joachim Jarl, født år 1900 ”som et vidnesbyrd om Axel Jarls ihærdige forsøg på at leve som en normal familiefar”, som Palle Bruun Olsen skriver i sin beretning om ham. Den kan læses i et skrift fra Nordsjællandsk Folkemuseum, Sophienborg.

Højskolemandens foretagsomhed

I Rodskov nød den lokale befolkning godt af den tidligere højskolemands foretagsomhed. Han agiterede for havebrug, holdt oplysende foredrag i forsamlingshuset og indførte nye landbrugsredskaber. Galgebakken ved stranden lod han beplante, en flagstang blev rejst, og det lille anlæg dannede rammen om festlige sammenkomster.

Så ramte en ny tragedie. Axel Jarls kone Gunnild døde i en alder af kun 31 år, sønnen kom i pleje, og faren rejste udenlands, først til München og derfra til Paris, hvor han blev uddannet som kunstner.

Til Strødam ved Hillerød

Efter 14 år i udlandet vendte han hjem til Danmark i 1917, da han ved sin faster Laura Tietgens død havde arvet Tietgens lystgård Strødam ved Hillerød.

Han fortsatte med at male og skabe skulpturer, men meget af sin tid brugte han på interessen for natur og naturfredning, og han gennemførte en frivillig fredning af store dele af Strødams arealer.

I 1927 giftede Axel Jarl sig igen, denne gang med Jutta Lund der havde været hofdame hos dronning Alexandrine, og dronningen var livet igennem Juttas nære veninde.

I 1929 købte Axel Jarl Strødams nabogård Sophienborg og kunne dermed kalde sig godsejer. Sophienborg havde tilbage i 1870’erne tilhørt C.F. Tietgen, så den nye ejer føjede dermed det adskilte sammen igen.

Dømt for uterlighed

Endnu engang gik det galt.

Om natten 4. september 1930 blev Axel Jarl arresteret i Gedser-expressen, da han var på vej ud af landet.

Han blev fængslet og anklaget for uterlighed mod nogle københavnske skoledrenge – og det blev slået stort op i pressen. En uterlig godsejer var en god historie.

Retssagen startede i byretten i Hillerød, fortsatte i landsretten og endte i højesteret, hvor Axel Jarl blev fundet skyldig i de fleste af anklagepunkterne. Han blev idømt tvangsinternering og-behandling på et sindssygehospital, da retten anså ham for at være til fare for landets retssikkerhed.

Jarl blev interneret hos overlæge Hjalmar Helweg på Vordingborg Sindssygehospital – hvor han havde ret frie forhold.

Her skrev han sin bog ”Visne blade”, og Palle Bruun Olsen har i bogen især hæftet sig ved tilegnelsen. Den starter med ordene de profundis (fra dybet), der viser, at Jarl identificerede sig med Oscar Wilde. Denne havde mange år tidligere, da han var fængslet for homoseksualitet, skrevet en forsvarstale netop med titlen: De profundis.

Axel Jarl kom ud af fængslet, og han og Jutta førte et liv med stor selskabelighed på Strødam. Derom vidner gæstebogen, der indeholder mange kendte navne.

Modstandsmand

Så kom krigen, og Jarl gik ind i modstandsbevægelsen. I politisk henseende sympatiserede han med kommunister og socialister, og kommunisten Aksel Larsen var en ven af huset.

En lokal gruppe modstandsfolk, som skulle modtage nedkastede våben i Gribskov, fik husly på Strødam og Sophienborg, hvor de opbevarede store mængder våben.

I 1942 blev Axel Jarl arresteret af tyskerne, løsladt og senere arresteret og løsladt endnu engang.

Hyldet som helt

I 1944 flygtede han sammen med sin kone til Sverige, og her blev de indtil befrielsen i maj 1945, hvor de vendte hjem til Danmark.

Straks efter hjemkomsten lod Axel Jarl Sophienborg danne ramme om et stort folkemøde til ære for Frederiksborg amts frihedskæmpere. Mødet fandt sted 21. maj 1945 med Christmas Møller og Aksel Larsen som hovedtalere.

Efter mødet blev Axel Jarl af folkemængden hyldet med kraftige hurraråb. I 1930 foragtet og udskældt – 15 år og en verdenskrig senere hyldet som folkehelt for sine anskuelser og gerninger.

Jutta og Axel Jarl døde i henholdsvis 1947 og 1950.

Forinden havde Axel Jarl gjort Sophienborg og Strødam til en selvejende institution, og han overdrog Sophienborg til legatstiftelsen, der i dag hedder Jarl-fonden.

Strødam er udlejet til Københavns Universitet, og Sophienborg blev købt af Hillerød Kommune, og i nogle år havde Nordsjællands Folkemuseum til huse der.

Jarl-fonden har senere erhvervet Frihedslund ved Tissø.

Rigdom forpligter

Palle Bruun Olsen siger meget smukt om Axel Jarl, at han havde den sjældne egenskab, at han gerne delte ud både af sin åndelige og materielle rigdom i bevidstheden om, at rigdom forpligter.

Han var en foregangsmand inden for folkeoplysning, kultur og landbrug, men det fik Ubberup Højskole ikke glæde af. Det kom ”sygeligheden” i vejen for, men han nåede altså at grundlægge højskolen.

Axel Jarls betydning genopdaget

I en artikel i Kristelig Dagblad for nylig skrev Jes Fabricius Møller om Ubberup Højskole og dens omskiftelige 125-årige historie, og han nævner, at Axel Jarl i mange år var skrevet helt ud af højskolens historie, ”indtil den fortjenstfulde lokalhistoriker Palle Bruun Olsen for nogle år siden genopdagede hans rolle og betydning”, som Jes Fabricius Møller skriver.

Axel Jarls historie er dog også blevet nævnt i et af Ubberup Højskoles årsskrifter, så han blev genopdaget også i de lokale højskolekredse takket være Palle Bruun Olsens grundige research.

Del