Tyveri af veteranknallerter

Tyveri af veteranknallerter

Af Jens Nielsen

Flere veteranknallerter er blevet stjålet i forbindelse med et indbrud i en lagerhal i Sæby. Politiet hører gerne fra eventuelle vidner.

Fredag formiddag fik politiet en anmeldelse om, at der havde været indbrud i en lagerhal i Sæby, hvorfra der var stjålet en halv snes udstillede veteranknallerter.

Indbruddet formodes at være sket i tidsrummet fra torsdag eftermiddag og frem til fredag formiddag. Politiet hører gerne fra vidner, der har set noget mistænkeligt i området i det tidsrum, eller som på anden vis har kendskab til, hvad der er sket med de stjålne knallerter.

Del