TV-Kalundborg inviterer til valgdebat

TV-Kalundborg.dk afholder valgdebat i Kalundborg Hallerne, hvor der vil være paneldebat og ligeledes mulighed for, at publikum vil kunne stille spørgsmål til den enkelte politiker.

TV-Kalundborg inviterer til valgdebat

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Torsdag den 30. oktober afholder TV-Kalundborg.dk valgdebat i Kalundborg Hallerne, hvor der vil være paneldebat og ligeledes vil der være mulighed for at publikum vil kunne stille spørgsmål til den enkelte politiker.

16-årig Noah Bredberg, der er politisk interesseret, kontaktede os på TV-Kalundborg.dk og spurgte, om det ikke var en mulighed, at vi stod bag en valgdebat i Kalundborg. Da vi ved, at der er stor efterspørgsel på netop en valgdebat i Kalundborg by, valgte vi derfor at sige ja til at afholde en sådan, og fik hurtigt tilsagn fra spidskandidaterne. 

Der vil blive udvalgt specifikke emner, som paneldeltagerne vil diskutere. Derudover er der mulighed for, at publikum kan stille specifikt spørgsmål til den enkelte politiker i et tidsrum efter, at de udvalgte emner er behandlet.

Deltagere i paneldebatten:

  • A Tina Beck-Nilsson
  • B Hans Munk
  • C Jesper Wienmann Hansen
  • I Helle Laursen Petersen
  • F Thomas Malthesen Hiort
  • M Mads Søe Daugaard 
  • O Peter Jacobsen
  • V deltager, men har endnu ikke givet besked om, hvem der kommer fra partiet
  • Æ Peer Justesen
  • Ø Niels Erik Danielsen
  • Gunver Jensen (Kalundborg Listen)
  • Henriette Ergemann (Frit Borgerligt Fællesskab)
  • Jens Kallehave (Nyt Kalundborg)

Moderator vil være journalist Gitte Korsgaard. Arrangementet er gratis, og det kræver ingen tilmelding. Mødet kommer til at foregå i Mødelokale 4 i Kalundborg Hallerne, hvor der ca. er plads til 150 personer, kl. 19-21. Dørene åbnes kl. 18.30, indgang fra Torvet. Skipperkroen v/Søren Tullesen, der pt. også driver Kalundborg Hallernes cafeteria, vil sørge for salg af kaffe/te og kage samt øl/vand.

TV-Kalundborg.dk skriver mere om valgdebatten i Kalundborg Hallerne om få dage, herunder emner, der skal diskuteres.

Del