Truede med at ville slå folk ihjel

Truede med at ville slå folk ihjel

Af Jens Nielsen

En gammel kending af politiet optrådte utryghedsskabende i Kordilgade, hvor han råbte efter folk.

Torsdag eftermiddag havde en mand taget ophold i nærheden af en spiserestaurant i Kordilgade, men manden fremstod utryghedsskabende over for andre forbipasserende på vejen.

Han råbte efter dem og truede med at slå dem ihjel, men uden at gøre udfald mod de personer, han råbte efter, oplyser politiet.

Politiet fik lidt senere kontakt til en spirituspåvirket og lettere uligevægtig, 30-årig mand fra Kalundborg. Ham har politiet mødt flere gange tidligere under tilsvarende omstændigheder, hvor han har optrådt utryghedsskabende over for andre.

Den 30-årige fulgte straks politiets opfordring om at forlade stedet og gå hjem til sin bopæl i nærheden, så han blev ikke sigtet for noget i anledning af sin adfærd.

Del