Touren fejres på Tanken

Der vil være opsat bænke og pavilloner til fri afbenyttelse, og der uddeles gratis croissanter.

Touren fejres på Tanken Jan Møller Petersen fra Tanken i Bjerge er klar til at fejre Tour de France, når feltet kommer forbi. Arkivfoto: Gitte Korsgaard

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

I anledning af Tour de France den 2. juli afholder Tanken i Bjerge arrangement på pladsen foran tanken lørdag den 2. juli.

Her vil der være opsat bænke og pavilloner til fri afbenyttelse, og der uddeles gratis croissanter. Ligesom der vil være salg bøfsandwich, franske hotdog, sandwich, sodavand og øl.

Jan Møller Petersen overtog driften af tanken den 1. marts 2020, og har siden da stået for den daglige drift at den lille hyggelige tankstation på Bjerge Landevej 6. Han synes, at man skal støtte op om sådan et arrangement, når det kommer til kommunen.

”Vi vil gerne støtte op om det store arrangement, og vil gerne være med til at gøre det til en fest for alle dem, der elsker at se cykelløb,” fortæller han.

Tour de France fejres derfor på Tanken i Bjerge fra kl. ca. 15, hvor feltet kører forbi. Vejen vil være lukket fra kl. 11, så man skal komme gående eller cyklende derefter.

 ”Vi har selvfølgelig åbent fra morgenstunden med morgentilbud, som vi plejer at have, men fra kl. 11 kan man kun komme til os på cykel eller gåben,” fortæller Jan Møller Petersen.

Del