Tour de France: Ruten gennem Kalundborg Kommune er ændret

Lørdag den 2. juli 2022 kører 2. etape af Tour de France på tværs af flere kommunegrænser. Ruten i Kalundborg Kommune er nu ændret lidt.

Tour de France: Ruten gennem Kalundborg Kommune er ændret Fra venstre: Arne Aabech, politikommissær, Jesper Worre, ruteansvarlig og Steen Aarenstrup Nielsen, politiassistent. Privatfoto

kontakt@tv-kalundborg.dk

Når cykelrytterne fra Tour de France skal gennem Kalundborg Kommune i forbindelse med 2. etape, skal de ikke længere cykle gennem Vesterlyng. De skal i stedet for gennem Føllenslev. Ruten er endelig.

Lørdag den 2. juli 2022 kører 2. etape af Tour de France på tværs af flere kommunegrænser. Når cykelrytterne har været igennem Holbæk Kommune, skal de videre ind i Kalundborg Kommune via Havnsø, og fra Havnsø til Føllenslev

Tirsdag den 9. november 2021 havde Kalundborg Kommune besøg af Jesper Worre, som er ruteansvarlig for de danske etaper i forbindelse med Tour de France. Jesper Worre var sammen med repræsentanter fra politiet og den ansvarlige projektleder i Kalundborg Kommune ude for, at besigtige den endelige rute.

”De franske arrangører, Amaury Sport Organisation, har været lidt utrygge ved kvægristende i Vesterlyng, fordi det kan blive risikabelt for cykelrytterne at cykle over risten med høj fart. Af denne årsag er ruten gennem Havnsø blevet ændret. I stedet for at cykle fra Havnsø og gennem Vesterlyng skal rytterne gennem Føllenslev via Havnsøvej. Med denne ændring er ruten gennem Kalundborg Kommune endelig på plads,” fortæller Jesper Worre ruteansvarlig i Grand Départ Copenhagen Denmark.

Fra Føllenslev skal cykelrytterne videre til Eskebjerg, og derfra fortsætte ad den oprindelige rute, som er gennem Kaldred, Kalundborg, Rørby, forbi Mullerup Strand og videre til Drøsselbjerg.

Til glæde for borgerne

Ændringen af ruten i Havnsø kommer til at påvirke rutens samlede længde, som går fra 50 kilometer til 52 kilometer gennem Kalundborg Kommune.

”I Føllenslev er der flere borgere, end der er i Vesterlyng. Det betyder, med en tur gennem Føllenslev, vil der være flere borgere, der får mulighed for at opleve verdens største cykelløb tæt på. Det er vi meget glade for. Jeg håber, at borgerne er interesserede i at skabe en folkefest i Føllenslev,” siger Cathrine Sinding projektleder for Tour de France i Kalundborg Kommune.

Se hele ruten her: Touren 

Del