To mænd fra Bandidos er idømt 10 og 12-års fængsel
En 46-årig mand og en 33-årig kvinde vågnede en tidlig lørdag morgen brat, da to håndgranater blev kastet gennem stuevinduet.

Af Jens Nielsen
To mænd fra Bandidos er i landsretten blevet idømt henholdsvis 10 og 12 års fængsel for drabsforsøg. Det skriver statsadvokaten i København på Twitter.
De tiltalte kastede to håndgranater ind ad ruden i en beboelsesejendom beliggende i Mullerup, hvor en mand og kvinde befandt sig. De to beboere slap uden alvorlige skader.
En 46-årig mand og en 33-årig kvinde vågnede en tidlig lørdag morgen brat, da to håndgranater blev kastet gennem stuevinduet, og eksploderede hurtigt efter hinanden. Det skete først i oktober 2020.
Alt blev revet ned af hylder. Døre blæst af hængsler, og selv lågerne på den massive skænk blev revet af, ligesom der blev et ordentligt hul i muren, og muren ind mod værkstedet flyttede sig flere centimeter, da de to håndgranater eksploderede.
Landsretten stadfæstede byrettens dom, og dermed skal en 32-årig mand12 år bag tremmer, mens en 38-årige kammerat blev idømt 10 års fængsel.
Landsretten fandt, at mændene handlede i forening og fælles forståelse, da de udførte håndgranatangrebet i Mullerup i efteråret 2020, og mente, at det var bevist, at det var de to pågældende mænd, der udførte angrebet.