To kvinder kom alvorligt til skade

I alt var der fem personer i de tre biler og flere kom alvorligt til skade og blev kørt med ambulance til sygehuset.

To kvinder kom alvorligt til skade
I alt var der fem personer i de tre biler og flere kom alvorligt til skade og blev kørt med ambulance til sygehuset. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Politiet har nu fået klarhed over hvad der skete i forbindelse med det alvorlige færdselsuheld på Højbjergvej i Svebølle fredag eftermiddag.

Fredag eftermiddag kl. 16.28 skete et alvorligt færdseleuheld på Højbjergvej syd for Svebølle, da en 20-årig mand fra Høng fik det skidt under kørslen og mistede herredømmet over bilen. Den 20-årige kørte mod syd, da han på grund af et muligt ildebefindende kom over i de modkørendes vejbane.

Den første bilist nåede at undvige, men den 20-årig ramte ind i siden på en 66-årig mand fra Eskebjergs bil, så baghjulet og kofangeren på den 66-åriges bil røg af.

Herefter påkørte den 20-årige en anden bilist frontalt. Bag rattet sad en 71-årig mand fra Fårevejle, og med som passager var hans kone og en 19-årig kvinde.

Politi og redning kørte til stedet, hvor i alt fem ambulancer kom frem. Vejen blev spærret helt af, mens redningsindsatsen stod på.  Den 71-årige og de to passagerer kom alle til skade ved sammenstødet. Passagerne var fastklemt i bilen og måtte reddes ud.

Alle i den 71-åriges bil blev kørt i ambulance til sygehuset. De to kvindelige passagerer var kommet alvorligt til skade, og den 71-årige fik en lettere skade. De blev alle indlagt til observation eller behandling, men meldes alle uden for livsfare. Den 20-årige og den 66-årige slap begge uskadt fra uheldet.

Vejen blev genåbnet omkring kl. 18.09, da bilerne var fjernet og vejen ryddet op. Politiet optog rapport og afhørte vidner på stedet, for at belyse omstændighederne omkring det alvorlige sammenstød.

Tre biler i alvorligt færdselsuheld

Del