To danske mesterskaber til lokal bueskytte

To danske mesterskaber til lokal bueskytte
Privatfoto

Af Jens Nielsen

Bueskytten Hanne Christensen fra Svebølle har vundet hele to danske mesterskaber i denne weekend, et lørdag og et søndag.

Fire bueskytter fra Kalundborg kommune har lørdag deltaget i De Danske Mesterskaber i 3D Bueskydning, som blev afholdt af Nykøbing Falster bueskyttelaug i en stor Grusgrav ved Nørre Alslev. Det var en meget fysisk og teknisk udfordrende udlagt 3D bane med mange vanskelige og flotte opsatte dyr på skudhold.

Hanne Christensen vandt Guld og er således igen Dansk Mester i Klassen Dame Master +50 Compoundbue. Det har hun efterhånden prøver flere gange.

Endnu et dansk mesterskab 

Bueskytten Hanne Christensen vandt endnu et mesterskab søndag, hvor hun blev Danmarksmester i disciplinen Felt. Danmarksmesterskaberne blev afholdt på Bueskydning Danmarks forbunds 3D/Felt bane Frederikskilde ved Sorø, det er en nedlagt grusgrav som giver mulighed for udfordrende skudvinkler og lange skud baner på op til 60 meter, hvor deltagerne skyder på skiver i flere størrelser afhængig af afstanden til målet. Der skydes på 12 mål med given afstand og 12 mål med ukendte afstande. Hanne vandt i klassen Dame +50 Compound.

Hanne Christensen er i øvrigt også lige kommet hjem fra en uges 3D VM-bueskydning i Østrig, hvor hun endte på en 5. plads i klassen Dame Veteran + 55 Compound, i forbundet HDH-IAA.

Del