Tigertræning med Harmonika- og trommespil

I denne legekoncert vil man blive taget med på et eventyr.

Tigertræning med Harmonika- og trommespil Søndag den 22. maj spiller kvartetten fra Tigertræning op til legekoncert med Harmonika- og trommespil på Svebølle Kvik Bibliotek.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Søndag den 22. maj spiller kvartetten fra Tigertræning op til legekoncert med Harmonika- og trommespil på Svebølle Kvik Bibliotek.

I denne legekoncert, Historier fra Haven, for de 0-3-årige og deres voksne, vil man blive taget med på et eventyr. Man kan risikere, at støde på alt fra tissemyrer til biller og andre sjove væsner, som kunne dukke op i mødet med haven.

Hele festligheden finder sted søndag den 22. maj på Svebølle Kvikbibliotek, Aktivitetscenteret, fra kl. 10-11. Det er gratis at deltage, men vil man være sikker på en billet, skal man tilmelde sig via https://www.kalundborgbib.dk/arrangementer/mest-boern/legekoncert-0-3-aar-og-deres-voksne-historier-fra-haven-sammen-med

Arrangementet afholdes i forbindelse med VestLÆSLand projektet. Projekt ”VestLÆSland” stiller skarpt på læsning hos de allermindste i perioden 2021-2024. Hvert år i maj kulminerer indsatsen ved læsefestivalen ”ÆllebælleMAJfortælle” på tværs af de involverede kommuner Lejre, Sorø, Slagelse, Ringsted, Kalundborg og Odsherred.

Del