Tidligt adventsløb i Kalundborg

Juletræet er selvfølgelig tændt ved klubhuset i Ellinglund og som sædvanligt kan børn under 12 år dykke ned under de grønne grenene og finde en lille hyggelig julegave, når de er færdig med løbet.

Tidligt adventsløb i Kalundborg
Adventsløbet foregår bl.a. på et stykke af Kystvejen. Arkivfoto:Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

5 Tårns Motion har adventsløb allerede søndag d. 26. november. Det er godt nok en uge før advent. ”Men det er fordi der er så mange der gerne vil deltage i det traditionsrige adventsløb, og det kan være svært hvis man har adventstraditioner med familien på den ”rigtige” adventssøndag,” oplyser løbeklubben.

Løbet, som også kan foregå i gang, i hvert fald på de korte distancer, starter for halv- og hel Marathons vedkommende kl. 9 søndag den 26. november.

5 og 10 km distancen starter en time senere kl. 10.

Ruten er lige som tidligere, op til 8 omgang á 5,27 km med start fra 5 Tårns Motions klubhus i Ellinglund. Her løber deltagerne igennem det lille stykke skov til Gl. Røsnæsvej, videre gennem byens mose til Solitudevej, Kystvejen, omkring Gisseløre, retur en lille bid af Kystvejen, gennem Strandstien og tilbage til klubhuset. Og så kan man ellers nappe 1, 2, 4 eller 8 omgang alt efter tid og lyst.

Juletræet er selvfølgelig tændt ved klubhuset i Ellinglund og som sædvanligt kan børn under 12 år dykke ned under de grønne grenene og finde en lille hyggelig julegave, når de er færdig med løbet.

”Der er adventsmedalje til alle distancer og i adventsmedaljeserien, er vi nået til 4. udgave. Den, hvor der er 4 lys i. Men der er også mulighed for at vælge mellem de tidligere medaljeudgaver med 1, 2 eller 3 lys,” fortæller Erik Johnsen, formand for 5 Tårns Motion

Tilmeldingen foregår på 5tarnsmotion.dk

Del