The Ultimate Tribute Show
Genhør med de bedste ABBA-sange, når to tidligere forsangere fra det største Abba Tribute Show nogensinde går på scenen.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk
Nu kan man få et genhør med de bedste ABBA-sange, når to tidligere forsangere fra det største Abba Tribute Show nogensinde – Björn Again - går på scenen og underholder.
Kendte sange som Waterloo, Dancing Queen, Money Money Money, Thank you for the music og mange flere er naturligvis på repertoiret. Det hele bliver kædet sammen af professionel og gennemtænkt koreografi og super flotte kostumer.
Helene Hørlyck, som er den ene af pigerne, er dansker og bosat i Danmark. Hun er på scenen sammen med sangerinden Joanne Murray fra England. De to rutinerede piger har performet over hele verden og optrådt sammen ved mere end 500 shows, så alt er tilrettelagt og indstuderet til mindste detalje. Der er derfor garanti for et veludført show fra start til slut.
Arrangementet foregår i Eskebjerg Forsamlingshus den 27.juni kl. 20. Dørene åbnes kl. 19. Der vil være pølsevogn ved indgangen.
Det er Eskebjerg Forsamlingshus i samarbejde med Liv i Forsamlingshusene, der står bag. Billetter købes i Eskebjerg Brugs fra den 27. maj eller online på: https://www.place2book.com/da/sw2/sales/lnzw15y653
Læs evt. mere på: www.kalundborglif.dk