Test af sirener og varsling på mobilen

Sirenerne afgiver signal tre gange. De to første er faresignalet. Faresignalet stiger hurtigt og falder langsomt fire gange for hver signalafgivelse.

   Test af sirener og varsling på mobilen
Som i de senere år tester myndighederne både varslingssirenerne på hustagene og master og S!RENEN, som kan advare dig på mobiltelefonen. Under testen vil både varslingssirener og mobiltelefoner afgive lyd. Grafik: Beredskabsstyrelsen

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Varslingssystemerne testes den første onsdag i maj hvert år. I år er det derfor onsdag den 7. maj kl. 12, at man vil høre varslingssirenerne.

Den første onsdag i maj kl. 12, i år den 7. maj, tester Beredskabsstyrelsen og Rigspolitiet sirener og de fysiske varslingssirener. Derfor modtager man en alarm på sin biltelefon.

Afgiver signal tre gange

Sirenerne afgiver signal tre gange. De to første er faresignalet. Faresignalet stiger hurtigt og falder langsomt fire gange for hver signalafgivelse. Det sidste signal er afvarslingen: Én lang tone.

Man skal kunne ringe 1-1-2, hvis man har akut behov for hjælpe fra politi, ambulance eller brandvæsen. Kalundborg Kommune skriver derfor, at unødvendige opkald om varslingstesten kan blokere alarmcentralen for livsvigtige opkald.

Varsling via mobiltelefon

  • Mobiltelefonen afgiver signal én gang.
  • Det er ikke en app, og du skal ikke tilmelde dig.
  • Langt de fleste telefoner vil modtage test-advarslen.
  • Du kan ikke slå varslingen fra eller slukke for den, hvis din telefon kan modtage den.
  • Hvis din mobiltelefon er slukket, vil den ikke modtage signalet.
  • Hvis din mobiltelefon er tilsluttet hovedtelefoner eller headset, vil lyden være reduceret. Det samme gælder, hvis telefonen er løftet op til øret.
  • Mobiltelefoner uden simkort kan - afhængigt af telefonmodel – modtage varslingen, hvis telefonen er tændt.
  • Mobiltelefoner, som er i flight mode, kan - afhængigt af telefonmodel - modtage signalet, når flight mode bliver slået fra.
  • Hvis du ikke ønsker at modtage test-advarslen, så sluk din telefon i god tid inden kl. 12 og tænd den igen ca. 12.30.
  •  Du skal kun ringe 1-1-2, hvis du har akut behov for hjælpe fra politi, ambulance eller brandvæsen. Unødvendige opkald om varslingstesten kan blokere alarmcentralen for livsvigtige opkald.

Man kan læse mere om S!RENEN på www.sirenen.dk, ligesom man kan lære mere om varsling på www.brs.dk/varslingstest

Del