Tænd et lys og støt Knæk Cancer
Når mørket falder på, tænder vi lys og står sammen om at støtte Knæk Cancer den 24. oktober 2025
Af Thomas Gosch thomas@tv-kalundborg.dk
Knæk Cancer – TÆND ET LYS er en lysceremoni, der arrangeres af Stafet For Livet Kalundborg fredag den 24. oktober på Klostertovet. Lysceremonien er til støtte for dem, der er ramt af kræft og til minde om dem, vi har mistet.
Det er en ganske særlig oplevelse at være med til Knæk Cancer – TÆND ET LYS. Når mørket falder på, og lysposerne bliver tændt, sænker roen sig, og der er tid til at falde ind i sine egne tanker, mens øjnene vandrer hen over de personlige hilsner til dem, vi har kær.
Der vil være mulighed for at donere en lyspose fra kr. 50 k, hvorpå man kan skrive en personlig hilsen eller tegne en tegning. Lysposer kan skrives online, eller man kan komme forbi Klostertorvet fredag den 24. oktober kl. 16:00 og skrive sin egen lyspose. Det kan man gøre uanset, om man deltager i lysceremonien eller ej.
“Ingen skal stå alene med kræft, og vi er derfor stolte af at kunne afholde dette års Knæk Cancer. Tænd et lys lysceremoni i Kalundborg, er hvor vi kan stå sammen, vise støtte og mindes. De fleste mennesker kommer på et tidspunkt i livet i berøring med kræft, og vi er glade for at kunne være med til at støtte op om den vigtige sag.” siger Dan Hansen, fra Stafet For Livet Kalundborg.
Der er lys og håb i mørket
Når mørket falder på, stilles lysposerne op i Knæk Cancer blomsterformation. Med lysposerne kan borgerne i Kalundborg vise støtte til dem, der er ramt af kræft, og med et minuts stilhed mindes dem, vi har mistet.
Program for Knæk Cancer – TÆND ET LYS i Kalundborg,
Kl. 16.00 Salg af lysposer ved Lysteltet og aflevering af købte lysposer.
Kl. 16.30 Overrækkelse af større donation til” Tænd et lys Kalundborg, på scenen.
Kl. 16.40 Underholdning ved Kalundborg Gospel kor på pladsen..
Kl. 18.00 Velkomst v. formand Dan Hansen, Stafet for Livet Kalundborg.
Kl. 18.05 Lys tale v. Hermann Hansen lokalformand for Kræftens bekæmpelse Kalundborg og derefter 1 min stilhed.
Derefter synger der en fællessang, og vil være mulighed for at gå og læse på lysposerne, og efter en stund med dette, er alle velkomne til at tage deres lyspose med hjem.