Summer Outdoor Bootcamp

Udendørs træning blev så stor en succes, at det nu er blevet en permanent løsning og nu tilbyder Go form en Outdoor Summer Bootcamp over 8 uger.

Summer Outdoor Bootcamp Udendørstræningen kommer til at ligge mandag kl. 17.20 og torsdag kl. 17.20. Hvis vejret er meget dårligt, bliver træningen rykket indenfor. privatfoto

Af Jens Nielsen

Motionscentret Go form på Hareskovvej i Kalundborg rykker træningen udendørs. Fra mandag d. 20. juni og 8 uger frem kan du deltage på deres Outdoor Summer Bootcamp. Træningen forgår ude på deres nye 200 m2 store trænings terrasse. Fokus på bootcampen er styrketræning og lidt cardio træning.

I forbindelse med coronapandemien var motionscentre blandt dem som blev hårdt ramt med en lang nedlukning, da der endelig blev åbnet for motion, var det i første omgang kun udendørs.

Det fik indehaverne af Go form i Kalundborg, Thomas Saaby Hansen og Søren Lund Larsen, til at etablere en stor terrasse mellem to af centrets bygninger. Her blev der sat et stort åbent telt op hvor en del af træningsmaskinerne blev placeret, resten står ude i det fri.

Det blev så stor en succes, at det nu er blevet en permanent løsning og nu tilbyder Go form en Outdoor Summer Bootcamp over 8 uger.

” Vi træner sammen 2 gange om ugen hen over sommeren. Det er vores super dygtige instruktører Trine og Rikke som står for træningen. Vi har hen over de sidste par år set, mere og mere interesse for udendørs træning. Og vi fik jo prøvet det af i stor stil, under Corona perioden. Derfor vil vi hen over sommeren rykke flere hold ud på terrassen.” Fortæller indehaver Søren Lund Larsen

Træning kommer til at ligge mandag kl. 17.20 og torsdag kl. 17.20. Hvis vejret er meget dårligt, bliver træningen rykket indenfor. Go forms trænings terrasse kan også bruges til individuel styrketræning i hele åbningstiden.

Ønsker man en plads på Bootcampen er der stadig pladser oplyser Go form.

Del