Strømafbrydelse: Meny totalt mørkelagt

I følge Cerius varer strømafbrydelsen frem til kl. 14.

Strømafbrydelse: Meny totalt mørkelagt
Medarbejderne i Meny i Kalundborg har kun lyset fra deres mobiltelefoner at arbejde med. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

UPDATE: Strømmen er tilbage hos Meny kl. 13.37 - dermed har strømafbrydelsen varet to timer.

 

Alt strøm er gået hos Meny i Kalundborg. I følge elselskabet Cerius er det en varslet strømafbrydelse, men det har Meny aldrig hørt om.

Indtil videre kan Meny i Kalundborg ikke inviterer deres kunder indenfor, alt strøm til det store supermarked er slukket og butikken er mørk, kun de få lamper til nødbelysningen, som er batteridrevet, er tændt.

I følge elselskabet Cerius er det en varslet strømafbrydelse som vedrører 10 kunder, bl.a. Meny, og som omhandler drift og vedligehold af elnettet, men købmand Peter Egebæk har intet hørt.

”Det er fuldstændigt horribelt bare at afbryde strømmen til et supermarked, vi har intet hørt om at der skulle være en strømafbrydelse, det har for konsekvenser efterfølgende,” siger Peter Egebæk, som onsdag omkring middag havde mere end travlt med at tale i telefon.

”Hvis man laver en planlagt strømafbrydelse, er det da helt normalt at der bliver koblet en mobil transformer op til en virksomhed som vores, men som sagt, vi har intet hørt,” siger Peter Egebæk.

I følge Cerius varer strømafbrydelsen frem til kl. 14.

UPDATE: Meny Kalundborg oplyser, at de kl. 13.37 igen havde strøm i supermarkedet, så strømafbrydelsen har varet to timer.

Del