Street Food Festival fortsætter

Et marked, hvor der sælges tøj, tasker, smykker, boliginteriør, kunsthåndværk og meget andet.

 

Street Food Festival fortsætter
Festivalen fortsatte imidlertid det meste af lørdagen, og også her var der mange mennesker i havneparken. Foto: Gitte Korsgaard.

Af Gitte Korsgaardgitte@tv-kalundborg.dk

Fredag åbnede Street Food Festivalen i Kalundborg Havnepark, og det trak mange mennesker til. Festivalen fortsatte imidlertid det meste af lørdagen, og også her var der mange mennesker i havneparken.

Fredag var Kalundborg Havnepark forvandlet til en Street Food Festival med mad fra alverdens køkkener, og arrangementet fortsatte lørdag fra middag – dog med et stort marked i lighed med det, som blev afholdt i juli måned. Et marked, hvor der sælges tøj, tasker, smykker, boliginteriør, kunsthåndværk og meget andet.

Derudover var der ligeledes udenlandske gæster i havneparken lørdag, da krydstogtskibet MS Riviera - et luksus-skib med primært amerikanske og andre engelsksprogede gæster ombord, lagde til kaj i Kalundborg kl. 8 lørdag morgen. Ombord på skibet er 1.200 passagerer. MS Riviera sejler igen kl. 18.

Det er PSE Musicon, der står bag Street Food Festivalen i havneparken, og de har sørget for, at de mange mennesker fik mulighed for at smage bl.a. Thaimad, ægte napolitanske pizzaer, det mellemøstlige køkken og selvfølgelig lækre desserter, ligesom man altså kan købe alverdens ting i de forskellige boder.

Street Food Festivalen har åben indtil kl. 20 lørdag. Der er fri entré.

Del