Stort julemarked i Kalundborghallen
Der bliver masser af julestemning i Kalundborghallen, når PSE Musicon inviterer til et stort julemarked sidst på måneden.
Af Jens Nielsen
I weekenden, den 30. november og 1. december inviterer PSE Musicon til stort julemarked i Kalundborghallen med 70 stande. Der vil være gratis adgang.
Der bliver masser af julestemning i Kalundborghallen, når PSE Musicon inviterer til et stort julemarked sidst på måneden.
Julemarkedet har 70 stande som sælger alt hvad der hører julen til, nisser, julepynt, julelys, håndlavede dekorationer, men også mulighed for at købe kunsthåndværk, brændte mandler, hjemmelavet chokolade, vin, gastronomiske lækkerier og selvfølgelig gløgg og æbleskiver og varm kakao.
PSE Musicon har gennem de seneste år stået bag et af Sjællands største julemarkeder i Roskilde, hvor der sidste år var 27.000 mennesker igennem fordelt på to weekender.
”Vi har en idé om, at der godt kan komme op mod 10.000 gæster til julemarkedet i Kalundborg. Det er for hele familien og der er gratis adgang hele weekenden og så håber vi, at mange vil besøge julemarkedet inden det store juletræ skal tændes på Klostertorvet søndag sidst på eftermiddagen,” fortæller Peter Wallbohm Olsen, som sammen med Niels Estrup, står bag PSE Musicon.
Julemarkedet afvikles i Hal 1 og der bliver adgang til julemarkedet i passagen mellem Hal 1 og Hal 2 på J. Hagemann-Petersens Allé.
Der er stadigvæk få ledige stande til julemarkedet og PSE Musicon vil rigtigt gerne have flere lokale udstillere med.
PSE Musicon har tidligere afholdt både livsstilsmesse og Street Food Festival