”Store Smagedag” med ekstra forkælelse
Fredag gør Meny i Kalundborg noget ekstra ud af at forkæle sine kunder.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk
Fredag er der "Store Smagedag” hos Meny i Kalundborg.
Fredag gør Meny noget ekstra ud af at forkæle sine kunder, når de holder "Store Smagedag” i supermarkedet på Nørre Allé i Kalundborg.
”Vi vil gerne forkæle kunderne lidt ekstra i morgen, foråret er på vej, og der er en masse lækkerier, vi gerne vil have vores kunder til at smage. Så vi tager lige og giver den et nyk op på smagsoplevelser i morgen. Det bliver Store Smagedag med ekstra forkælelse,” fortæller købmand Peter Egebæk, og fortsætter: ”Derudover begynder vinfestivalen også i morgen. Den kører de næste tre uger, så der er forskellige vine og cocktails, som kunderne kan smage i morgen også.”
Hvide duge og kandelabere
Der bliver dækket op med hvide duge, kandelabere og glade medarbejdere, som tilbyder forskellige lækkerier på en solskinsfredag i Meny.
”Blandt andet vil der være smagsprøver på smørstegte rødbeder og pastinakker, gulerødder med sousvide tilberedt kalveColette, ligesom der vil være smagsprøver på udvalgte vine og cocktail "Ready to drink,” fortæller Peter Egebæk og fortsætter: ”Ydermere vil der være smagsprøver på frisklavet sushi og hos fiskehandleren er der smagsprøver på hjemmelavet krabbesalat på minitoast. Hos slagter & delikatesse er der fx smagsprøver på Freygaard bøffer - Eriks kolde bearnaise / trøffel bearnaise fra slagteren, hjemmelavet hønsesalat og udvalgte oste i osteafdelingen.”
Der vil ligeledes blive bundet smukke tulipanbuketter i blomsterafdelingen fra kl. 12 - 18.