Stor interesse for at blive børnemodel

Cast Agency Denmark søger i samarbejde med Børnecasting.dk piger og drenge i alderen 3-16 år til model-, film- og TV-opgaver.

Stor interesse for at blive børnemodel
80 børn og unge var tirsdag mødt op til casting i Kino den Blå Engel. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Vores Kalundborg i samarbejde med Cast Agency Denmark og Børnecasting.dk havde tirsdag inviteret børn og unge til casting i Kino den Blå Engel. Og interessen var stor for måske at få en kontrakt som model.

”Krøller eller ej, vi elsker vores børn” – vi er vilde med børn – uanset om de har flotte krøller, skønne stritører, store brune øjne, krudt i rumpetten, charmerende mellemrum mellem fortænderne eller et dejligt smil!

80 piger og drenge i alderen 3-16 år fra Kalundborgområdet havde tirsdag tilmeldt sig til casting i Kino den Blå Engel hvor Cast Agency Denmark var mødt op med professionelt kameraudstyr til at fotografere de mange som går med en model drøm i maven.

Cast Agency Denmark søger nemlig i samarbejde med Børnecasting.dk piger og drenge i alderen 3-16 år til model-, film- og TV-opgaver.

Blandt de mange som mødte op i biografen, var bl.a. 10-årige Nova som var helt klar til at få taget billeder og synes, at det var sjovt også selv om han ikke skulle blive valgt som børnemodel.

Repræsentanterne fra Børnecasting.dk oplyser, at 80 tilmeldte i Kalundborg svarer til gennemsnittet når de er rundt i andre byer i landet.

De børn som bliver udvalgt som model får mulighed for at medvirke som børnemodel for tøjbrands, som bl.a. Only Kids og Christina Rohde. Blive de nye børneskuespillere og medvirke i f.eks. en biograffilm, eller i Youtuberne “Maja & Mingus" næste musikvideo for børn.

Cast Agency Denmark kigger efterfølgende billederne igennem og på baggrund af disse, udvælger bureauet de børn, som vil blive optaget i bureauet til eventuelle fremtidige jobs.

Del