Stor gravemaskine gik op i flammer

Brandårsagen kendes ikke på nuværende tidspunkt, men gravemaskinen er formentligt totalskadet.

Stor gravemaskine gik op i flammer
Gravemasiknen er formentligt totalskadet efter branden tirsdag eftermiddag. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

En stor gravemaskine gik op i flamer tirsdag eftermiddag på byggepladsen bag Meny.

Vestsjællands Brandvæsen blev alarmeret kl. 14.14 og sendte sprøjte, tankbil med vand og en indsatsleder til stedet.

På lang afstand kunne man se den sorte røg stige mod himlen og da gravemaskinen arbejdede på den store byggeplads på arealet bag Meny supermarkedet, hvor der i øjeblikket opføres rækkehuse, var det svært for brandfolkene at komme ind til den brændende gravemaskine.

De store brandbiler endte med at køre ind i Haveforeningen Virkelyst hvorfra der blev trukket en slange hen over marken så den brændende gravemaskine kunne slukkes.

Ingen personer er kommet til skade i forbindelse med branden.

Brandårsagen kendes ikke på nuværende tidspunkt, men gravemaskinen er formentligt totalskadet.

Del