Stor Cykelfest med spændende præmier

Cykelentusiaster og feststemte borgere har noget at glæde sig til, når det prestigefyldte cykelløb, PostNord Danmark Rundt, ruller ind i Kalundborg. Dette markeres med en forrygende cykelfest i Havneparken!

Stor Cykelfest med spændende præmier
Forrygende cykelfest i havneparken fredag med mulighed for at vinde fede præmier. Privatfoto

Af Jens Nielsen

Stor Cykelfest og spændende præmier venter i forbindelse med cykelløbet PostNord Danmark Rundt i Kalundborg i morgen fredag.

Cykelentusiaster og feststemte borgere har noget at glæde sig til, når det prestigefyldte cykelløb, PostNord Danmark Rundt, ruller ind i Kalundborg i morgen fredag. Dette markeres på bedste vis med en forrygende cykelfest i Havneparken!

I en fantastisk blanding af sportslig konkurrence og underholdning, er der gode nyheder til præmiejægere!

”Vi er glade for at kunne annoncere, at vi udlodder, ikke én, men hele to PostNord cykeltrøjer til heldige vindere. Og der er også massevis af andre fede præmier på højkant,” fortæller Julie Cebula, eventkoordinator i Kalundborg Kommune.

Den første trøje kan erobres ved at deltage i Musikbanko fredag aften kl. 18.30 – en oplevelse, der kombinerer spænding og rytmisk fornøjelse med chancen for at løbe afsted med en ægte PostNord cykeltrøje i bagagen!

Den anden trøje kan vindes på Havneparkens Facebookside, og den heldige vinder vil kunne prale af sin sejr med den flotte trøje som trofæ!

Dagen vil være fyldt med en overflod af aktiviteter, som er skræddersyet til både store og små. Det fulde program kan ses på kalundborg.dk/cykelløb, og for dem der foretrækker en fysisk kopi, er der også mulighed for at hente et program i Kordilgade

”Vi ser frem til en dag fyldt med jubel og samvær i Kalundborgs smukke omgivelser,” siger Julie Cebula.

Festprogram i Kalundborg Havnepark

  • kl. 10.00-16.00 Infobod, konkurrencer og krea for alle
  • kl. 12.00-13.00 Musik Banko for børn
  • kl. 14.00-14.30 Optræden på ethjulet cykel med Cirkus O’laiski
  • kl. 14.30-16.30 Prøv kræfter med Escapeables innovative og medrivende escape-kasser
  • kl. 16.30-18.30 Livemusik med Per Worm med band
  • kl. 18.30-19.30 Musik Banko med cykeltema for voksne
  • kl. 19.30-20.30 Stemningsmusik
  • kl. 13.30-18.00 Etapen vises på Havneparkens storskærm
  • Tidsplan for PostNord Danmark Rundt
  • kl. 12:00 Indskrivning og præsentation af hold
    kl. 13:30 Neutral start fra Vestre Havneplads i Kalundborg
    kl. 13:45 Den officielle start fra Slagelsevej i Kalundborg

Der vil være mulighed for at købe kolde øl, god kaffe og lækker mad under hele cykelfesten.

Del