Stop svigt af skolebørn i Kalundborg Kommune
Læserbrev: Stop svigt af skolebørn i Kalundborg Kommune
Som pårørende til et skolebarn med autisme i Kalundborg Kommune vil jeg opfordre til at stemme på kandidater til kommunevalget, som vil investere kraftigt i folkeskolen. Inklusionen er slået fejl, og det betaler nogle børn en meget høj pris for, med psykisk sygdom. Dertil kommer den alt for store gruppe børn, som ikke klarer folkeskolen. Det siddende flertal i kommunalbestyrelsen lukker øjnene for problemernes alvor.
Der er et faktum, at folkeskolen i Kalundborg Kommune er i krise. 25 procent klarede ikke 9. klasse i 2019. Samtidig viser en ny undersøgelse, at ekstra mange ressourcestærke familier vælger folkeskolen fra. Endda selvom mange små, lokale folkeskoler er bevaret. Undersøgelsen viser også, at ekstra mange børn i kommunen har sociale, helbreds- og trivselsmæssige problemer, herunder diagnoser.
Disse fakta burde føre til den logiske konklusion, at en væsentlig investering på skoleområdet er nødvendig, hvis der skal rettes op.
Vi ved allerede, hvad der virker: Pædagogisk støtte til dem, der har behov. Flere hænder ude på skolerne. Flere speciallærere og -pædagoger. Satsning på praktiske, kreative, ikke-boglige fag. Genåbning af de specialskoler, som blev lukket i 2013. Tilstrækkelig bemanding med børnespecialister i kommunens psykolog/pædagog-rådgivning. Screening for autisme og ADHD, så børn får den rigtige støtte i tide, og undgår at udvikle angst, depression og lavt selvværd. Godt samarbejde med sundhedsplejersker og skolelæge. Der er behov for investering på alle disse områder.
Men i stedet skærer man ned, blandt andet på netop de børnespecialister, der skal tage sig af de svageste børn. På trods af at kommunen har pligt til at beskytte børns helbred og forbygge sygdom. Det er uforsvarligt.
Jeg kan personligt skrive under på, at inklusionen er slået fejl. Et barn i min familie gik på to forskellige folkeskoler i 6 1/2 år, uden at en alvorlig autisme blev opdaget. Det var rystende at blive klar over, at de specialfunktioner i skolen, som skulle have sikret et barn som vores, havde svigtet. At der ikke var sket henvisning til skolepsykolog, som der burde. At der manglede ressourcer. At vi blev skubbet rundt i systemet. At vi selv måtte betale for at barnet blev undersøgt, og sørge for at det fik den nødvendige diagnose på hospitalet.
Som borgere følte vi vores tillid svigtet. Vi blev klar over, at barnet skulle have haft en tidlig diagnose, og have haft den rigtige hjælp. Men det skete 3-5 år for sent, i 14-årsalderen, hvor barnet var blevet alvorligt psykisk sygt af overbelastning. Ingen skolegang i halvandet år. Vi står nu med et alvorligt sygt ungt menneske, efter 2 år i psykiatrisk døgnbehandling. Og vi frygter for fremtiden.
Vores tilfælde er langt fra det eneste. Foreningen Bedre Psykiatri i Kalundborg oplyser mig, at der i øjeblikket er ca. 120 børn i kommunen, som står uden skolegang.
Med det siddende politiske flertal i Kalundborg Kommune ser jeg ingen udsigt til, at tingene bliver bedre, og historier som vores kommer til at gentage sig. Flertallet har for nylig vedtaget en ny strategi for folkeskolen. Men de alvorlige problemer jeg har skitseret her, klares ikke med fine strategier. Der skal investeringer og genopretning til. Jeg vil opfordre vælgerne til at tænke på investering i en fremtid for alle kommunens børn, når krydset skal sættes til kommunevalget.
Annette Pedersen, Cand. Jur., specialkonsulent
Odensegade 12, st.tv., København Ø
