
Af Jens Nielsen
Gørlev og omegns Lokalråd havde onsdag aften inviteret til en stemningsfuld aften med Kalundborg Gospel Choir
Alle billetter var udsolgt til en hyggelig aften i den tidligere skatteadministration på den Gamle Sukkerfabrik i Gørlev med flot gospelsang fra Kalundborg Gospel Choir.
-59 glade kormedlemmer stillede op til opvarmning efterfulgt af indtagelse af æbleskiver. Og så var koret klar til koncert kl. 19, sagde formanden for Gørlev og Omegns Lokalråd, Søren Juul Nerenst, som også ønskede alle en glædelig jul og godt nytår.
Kalundborg Gospel Choir har afholdt tre julekoncerter, de to i Nyvangskirken og altså en i Gørlev. Hver gang for fulde huse.
Koret er Vestsjællands største Gospel kor med 120 sangere, under ledelse af Henrik Daniel Christoffersen.