Stemmerne til Ældrerådet er talt op

Denne gang blev valget afholdt som et fremmødevalg for at få stemmeprocenten i vejret, og det skulle vise sig at være en god beslutning.

Stemmerne til Ældrerådet er talt op Nu er stemmerne fra Ældrerådsvalget talt op. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Tirsdag den 16. november blev der også afholdt valg til Ældrerådet i Kalundborg Kommune. Nu er stemmerne talt op.

Tirsdag d. 16. november var der valg til både Kommunalbestyrelsen og Regionsrådet, men borgere med fast bopæl i Kalundborg Kommune og som var fyldt 60 år på valgdagen, havde også mulighed for at sætte sit kryds på stemmesedlen til Ældrerådet.

Her var 15 kandidater stillet op, som skulle kæmpe om de 13 pladser i Ældrerådet.

Denne gang blev valget afholdt som et fremmødevalg for at få stemmeprocenten i vejret, og det skulle vise sig at være en god beslutning.

I 2017 var stemmeprocenten på 41,87 procent mens den i år er steget til 59,42 %.

I alt var 15.712 borgere stemmeberettigede og 9336 har afgivet deres stemme, heraf er 18 stemmesedler ugyldige, mens der er 316 blanke stemmesedler.

Følgende kandidater er valgt til Ældrerådet i Kalundborg Kommune fra 1. januar 2022 - 31. december 2025, med antallet af stemmer efter navnet.

Birthe Bækman, Kalundborg, 2439

Lise Anhøj, Gørlev, 1018

Marianne Jæger, Kalundborg, 993

Maja Konge, Høng, 603

Dennis Dinesen, Høng, 568

Jørgen Rasmussen, Havnsø, 524

Knud Kierkegaard, Svebølle, 471

Mogens Dyhr-Nielsen, Høng, 457

Freddie Madsen, Høng, 433

Jytte Pedersen, Sejerø 387

Jens Høgholm Jonassen, Kalundborg 307

Flemming Lindahl Glymov, Svebølle, 275

Johnny Forsberg, Kalundborg, 275

1. og 2. suppleant

Jens Pihlkjær Christensen, Buerup, 152

Kent O.L. Henriksen, Kalundborg, 100

Del