Start det nye år med et godt tilbud

Start det nye år med et godt tilbud Mathias Jakobsen fra Hansen Biler er klar til at præsentere den nye Suzuki S-Cross og de to Skoda modeller Scala Life og Kamiq Life til nytårskur i den kommende weekend. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Skoda og Suzuki forhandler, Hansen Biler på Slagelsevej, inviterer til Nytårskur i den kommende weekend. Der er både gode tilbud på to Skoda modeller og præsentation af en helt ny Suzuki.

Hansen Biler på Slagelsevej 162 i Kalundborg inviterer alle interesserede til Nytårskur i den kommende weekend 8. og 9. januar, begge dage fra kl. 11-15.

Kunderne kan bl.a. opleve den helt nye Suzuki S-Cross, en SUV med et endnu mere stilfuldt og markant ydre, mere avanceret sikkerhedsudstyr og et flot, opgraderet interiør med masser af fede features for hele familien.

Suzukis effektive 48V hybridteknik er selvfølgelig standard i alle modelvarianter.

Med sin høje, behagelige siddestilling og en rummelig kabine med fleksible muligheder bliver Suzuki S-Cross hurtigt familiens nye, bedste ven.

”Det er en fed bil, der er sket rigtigt meget i forhold til den gamle model, og vi har da også allerede flere kunder som har skrevet under på en slutseddel,” fortæller bilsælger Mathias Jakobsen, Hansen Biler.

Skoda tilbyder ekstra gode tilbud på deres modeller Scala Life og Kamiq Life, hvor der er en række af ekstra tilbehør.

Er du til optimal køreglæde med bl.a. vejbaneassistent, Fuld LED for- og baglygter, parkeringssensor bag og Apple CarPlay, så er de to Skoda Life modeller noget for dig.

”Det er også vigtigt at nævne, at for bare 5000 kr. så får man en 3-års serviceaftale med,” siger Mathias Jakobsen.

Del