Stark inviterer børn og voksne til fastelavn

Der vil være præmier til den bedste udklædte ved hver tønde og Stark lover, at tønderne er fyldt med lækkerier.

Stark inviterer børn og voksne til fastelavn
Foto: Colourbox

Af Jens Nielsen

Nu på fredag d. 14. februar er alle børn og voksne velkommen til fastelavn og tøndeslagning hos Stark Kalundborg.

Der bliver mulighed for at slå til tre tønder, en for de 3-6-årige, en for de 7-10-årige og en for voksne og store børn.

Der vil være præmier til den bedste udklædte ved hver tønde og Stark lover, at tønderne er fyldt med lækkerier.

”Det er første gang vi inviterer hele byen til tøndeslagning, men vi vil gerne gøre lidt for vores privatkunder, så derfor hænger vi tre tønder op i en af vores store haller og der vil også blive serveret grillpølser, så tag familien, vennerne og jeres flotteste udklædning med – vi glæder os til en festlig dag med jer,” fortæller Trine Raun, butikschef hos Stark Kalundborg.

Fastelavnsarrangementet foregår hos Stark Kalundborg, Nørre Allé 131, fredag d. 14. februar og tøndeslagningen starter kl. 12.00.

Der er ingen tilmelding til arrangementet og alle er velkommen.

Del