Stak af på stjålet motorcykel

Den retmæssige ejer af motorcyklen var d. 16. august kørt galt på Skovvejen i Regstrup, og efterlod motorcyklen i vejgrøften. Da han senere ville hente den, var den blevet stjålet.

Stak af på stjålet motorcykel

Af Jens Nielsen

En 23-årig mand blev torsdag aften sigtet for at køre på en motorcykel som var stjålet og han havde ikke heller ikke noget kørekort.

Torsdag aften kl. 19.05 kørte en af politiets patruljer i Særslev ved Snertinge, Kalundborg, da de mødte en motorcyklist, de ville standse rutinemæssigt.

Politibilens blink blev tændt, men det fik motorcyklen til at øge farten og køre væk fra patruljen med flere hasarderede overhalinger, så patruljen tabte motorcyklen af syne.

De andre patruljer i området fik en melding om den flygtede motorcykel over radioen, og der gik ikke længe før motorcyklen og føreren, en 23-årig mand fra Svinninge, blev fundet i en indkørsel.

Det viste sig, at motorcyklen var stjålet, så politiet anholdt den 23-årige, som blev taget med på politistationen. Ved afhøringen erkendte at motorcyklen var stjålet, og at han kørte uden gyldigt motorcykelkørekort.

Den retmæssige ejer af motorcyklen var d. 16. august kørt galt på Skovvejen i Regstrup, og efterlod motorcyklen i vejgrøften. Da han senere ville hente den, var den blevet stjålet. Han kan nu glæde sig over, at få sin motorcykel tilbage.

De sigtede kan forvente at høre mere i deres sager senere, når sagerne skal afgøres.

Del