Stadigvæk pladser til informationsmøde om kulturhus
På informationsmødet vil man kunne se visualiseringer af hvordan bygningen præsenterer sig inde og ude samt hvilke funktioner der er tænkt ind i bygningen.
Af Jens Nielsen
Kalundborg Kommune har inviterer interesserede til et informationsmøde om det kommende kulturhus i Kalundborg Havnepark. Det kommer til at foregå i Kino Den Blå Engel og der er stadigvæk flere biletter.
I den bynære havnepark har der efter etableringen været afprøvet mange forskellige aktiviteter og der er også etableret mere blivende aktiviteter over de sidste 3-5 år.
For eksempel Fælleshuset, den centrale plads med storskærm og lige om kort tid afsluttes renovering og fornyelse af hele haveanlægget. I de kommende år bliver kulturhuset også etableret ved Havneparken i det nuværende pakhus som Kalundborg Kommune købte for en del år siden til formålet.
Arbejdet med at designe rammerne for det nye kulturhus er nu så langt fremme, at opgaven snart skal udbydes til en rådgiver, og derfor afholder Kalundborg Kommune et informationsmøde om status på kulturhuset.
Mødet foregår i Kino Den Blå Engel, Vænget 4 4400 Kalundborg, torsdag d. 28. september klokken 20.00 – 21.30, og der er stadigvæk plads til flere oplyser Kalundborg Kommune.
På mødet byder borgmester Martin Damm velkommen. Han fortæller om omdannelsen af havnearealet og Havneparken indtil nu.
Hvilke tiltag der er lavet i Havneparken og processen for Kulturhuset indtil nu. Der bliver vist eksempler på mulige aktiviteter hen over døgnet.
Økonomien for hele området præsenteres samt den kommende proces.
Herefter vil arkitekt Lars Gylling fra CEBRA Arkitekter (bygherrerådgiver) præsentere projektforslaget som er sendt i totalrådgiverudbud.
Her vil man kunne se visualiseringer af hvordan bygningen præsenterer sig inde og ude samt hvilke funktioner der er tænkt ind i bygningen.
Han vil også fortælle om de valg der er taget ift. bygningens udseende, materialevalg mv. Undervejs kigger han tilbage på historien for området.
Slutteligt er der mulighed for spørgsmål fra borgerne til det præsenterede.
Da der er 250 pladser, beder Kalundborg Kommune interesserede borgere om at booke via det nedenstående link. Der er tale om først til mølle-princippet.
Tilmeld dig til informationsmødet - klik her