Spritstiv russisk lastbilchauffør fængslet

En patrulje blev hurtigt sendt til stedet, hvor det viste sig, at den 60-årig mand fra Rusland, som kørte lastbilen, havde en promille på langt over det tilladte.

Spritstiv russisk lastbilchauffør fængslet

Af Jens Nielsen

En russiske lastbilchauffør er blevet varetægtsfængslet i fire uger, efter han blev taget med en promille på 2,1 på Novo sitet i Kalundborg.

Torsdag over middag var en lastbil for at levere varer på Novo sitet på Hallas Allé i Kalundborg, men personalet på stedet mistænkte, at chaufføren var påvirket af spiritus og tilkaldte politiet.

En patrulje blev hurtigt sendt til stedet, hvor det viste sig, at den 60-årig mand fra Rusland, som kørte lastbilen, havde en promille på langt over det tilladte.

Nu har Retten idømt den 60-årige lastbilchauffør fire ugers varetægtsfængsel efter, at blodprøven viste en promille på 2,1.

Retten skal først senere tage stilling til, hvorvidt lastbilen kan beslaglægges med henblik på en senere konfiskation. Reglerne om spritkørsel er normalt sådan, at når promillen er over 2,0, så bliver køretøjet konfiskeret - staten overtager simpelthen ejendomsretten, skriver TV2 Øst.

Normalt vil man ved en promille på over to vise udtalte symptomer på forgiftning og mangle næsten al selvkontrol, også over blæren, og man vil være meget træt. 

Normalt vil promillen alene kun udløse en betinget dom, men Hjemrejselovens bestemmelse om varetægtsfængsling betyder, at man kan varetægtsfængsle for at forhindre flugt i mindre sager. 

Del