Spritbilist fløj hen over rundkørsel

Bilen, en ældre Ford Focus, fik store skader, da den blandt andet var kørt hen over en jernskinne, som udsmykker rundkørslen, inden den påkørte et skilt og herefter kørte frontalt ind i træ.

Spritbilist fløj hen over rundkørsel
Personbilen fløj hen over rundkørslen og ramte ind i et træ. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

En spiritusbilist kørte galt natten til søndag i rundkørslen på Østre Havnevej – Sydhavnsvej i Kalundborg. Spritbilisten havde desuden ikke gyldig førerret, da han tidligere var blevet frakendt sit kørekort for spirituskørsel.

Natten til søndag kl. 03.11 forulykkede en bilist, da han kørte hen over en rundkørsel på Østre Havnevej i Kalundborg og ramte et skilt og et træ. Bilisten, en 45-årig mand fra Kalundborg kommune, slap uden at kommet noget alvorligt til, men en alkometertest viste, at han havde en promille væsentligt over det tilladte.

Bekendte til den 45-årige oplyser dog, at han er indlagt på Holbæk Sygehus med en brækket ryg, men det har politiet ikke bekræftet.

Bilen, en ældre Ford Focus, fik store skader, da den blandt andet var kørt hen over en jernskinne, som udsmykker rundkørslen, inden den påkørte et skilt og herefter kørte frontalt ind i træ.

Den 45-årige havde desuden ikke gyldig førerret, da han tidligere var blevet frakendt sit kørekort for spirituskørsel og ikke have generhvervet det. Han blev anholdt, sigtet og taget med til en blodprøveudtagelse og herefter løsladt. Politiet optog rapport om uheldet, og nu afventer resultatet af blodprøven, hvorefter den 45-årige vil høre mere fra politiet.

Del