Spirituskørsel og uden kørekort

Den 62-årige havde ikke noget gyldigt kørekort.

Spirituskørsel og uden kørekort Modelfoto.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Lørdag aften sigtede og anholdt en patrulje en spiritusbilist, der kørte ad Flinterupvej i Store Fuglede mod sydøst.

Bilisten, en 62-årig mand fra Kalundborg, havde en promille over det tilladte, så han blev taget med til en blodprøve, og blev herefter løsladt.

Den 62-årige havde desuden ikke noget gyldigt kørekort, da han ikke havde været oppe til en kontrollerende køreprøve efter en tidligere frakendelse. Så han fik også en sigtelse for kørsel uden førerret.

Når svaret på blodprøven kommer vil den 62-årige få besked om sagens videre gang. Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i deres døgnrapport.

Del