Spændende sommerferie aktivitet for børn

Lions Kalundborg betaler alle udgifter, busturen, forplejning og hvad der ellers skal til for, at børnene får en fantastisk dag

Spændende sommerferie aktivitet for børn
Foto: Thomas Moerkeberg, Brorfelde

Af Jens Nielsen

Lions Kalundborg vil lave en aktivitet for børn i sommerferien, der er spændende og meget anderledes. Det foregår onsdag den 3. juli fra kl. 09:30 - 16:00 og er helt gratis.

Tilbuddet, som er for børn fra 8 - 14 år, foregår på Brorfelde ved Holbæk, her skal børnene opleve de store kikkerter, høre om stjernerne/universet, lave nogle spændende eksperimenter sammen med formidlerne der er tilknyttet stedet.

Lions Kalundborg betaler alle udgifter på Brorfelde, busturen, forplejning og hvad der ellers skal til for, at børnene får en fantastisk dag på dette spændende sted.

Der er plads til ca. 50 børn - efter princippet "først til mølle"

Afgang fra Kalundborg station kl. 09:30 og hjemkomst kl. 16:00 på Kalundborg station.

Der er voksne fra Lions Kalundborg med i bussen og hele dagen på Brorfelde.

Medarbejderne på Brorfelde er vant til, at lave aktiviteter for børn. De børn der kommer med på turen, har noget at glæde sig til, oplyser Lions Kalundborg.

Lions Kalundborg håber, der er mange der vil deltage i denne aktivitet.

Tilmelding foregår til Mianne Hansen på E-mail: miannehelene@gmail.com Senest den 30/6.

Del