Søsterloge tænder lys på plejecentre

Logesøstrene har også gennemgået deres klædeskabe for at finde det varme tøj, som kan undværes, og de har fået hjælp fra de to Broderloger i Kalundborg.

Søsterloge tænder lys på plejecentre
Søsterloge nr. 57 Anne Marie Kalundborg er med til at skabe julestemning på flere plejecentre ved at donere en række juledekorationer.

Af Jens Nielsen

Søsterloge nr. 57 Anne Marie Kalundborg er med til at skabe julestemning på flere plejecentre ved at donere en række juledekorationer.

Søsterloge nr. 57 Anne Marie Kalundborg har til næste år eksisteret i 50 år, og har igennem alle årene doneret til forskellige humanitære formål, hvilke de forsætter med selv om det er blevet vanskeligere at skaffe penge, bl.a. pga. Corona nedlukningen.

-Vi nægter dog at give op og har lavet forskellige tiltag, for at skaffe nye medlemmer og fastholde bestående, fortæller Helle Bøgh fra Søsterlogen, og fortsætter, -Vi i søsterloge nr. 57 Anne Marie vil gerne være med til at tænde et lys der kan varme og har i forbindelse med den kommende jul, lavet juledekorationer til plejecentre her i området samt til egne søstre, som har svært ved at deltage i logemøderne af helbredsmæssige årsager.

Logesøstrene har også gennemgået deres klædeskabe for at finde det varme tøj, som kan undværes, og de har fået hjælp fra de to Broderloger i Kalundborg.

-Vi har lavet en aftale med Medborgerhuset og de lokale Røde Kors butikker, de hjælper med at finde frem til dem der trænger til at tøj der kan give varme, fortæller Helle Bøgh.

I det nye år starter Søsterloge nr. 57 Anne Marie Kalundborg en “ hygge/strikke Café “ hvor der kan fremstilles varmt strik, i første omgang er det egne søstre der mødes, men på sigt åbnes dørene, hvor alle er velkommen til at deltage.

Del