Sommermarked i strålende solskin

Der var som sædvanligt kø da dørene blev slået op til sommermarked lørdag kl. 10.

Sommermarked i strålende solskin Arne Østfeldt underholdt ved gartneriet med sin harmonika. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

En af de faste traditioner på Stejlhøjhus er deres sommermarked og lørdag blev dørene åbnet for de mange gæster som kiggede forbi for at gøre en god handel.

Selv om det kunne være lidt af en udfordring at finde frem til Stejlhøjhus i Kalundborg grundet spærrede veje i forbindelse med Tour de Storebælt, så var mange gæster mødt op og der var, som sædvanligt, kø da dørene blev slået op til sommermarked lørdag kl. 10.

Grundet udfordringer med besparelser på Stejlhøjhus var der ingen boder udendørs som der ellers plejer at være, men alle indendørs værksteder var åbne og i det store drivhus var der masser af planter og blomster til salg.

I caféen kunne gæsterne købe og nyde grillpølser samt kage til musik fra husbandet Kryds og Tværs og ved drivhuset underholdt Arne Østfeldt med sin harmonika.

Del