Sommerfristelser – Hylder alt hvad den danske sommer kan tilbyde

”Det bliver en aften med maden i fokus, vi hylder alt det der kommer fra den danske jord, vi har så mange gode ting og det hele vrimler op lige nu, og så bruger vi så mange lokale råvarer som det er muligt."

Sommerfristelser – Hylder alt hvad den danske sommer kan tilbyde
Karoline og Tina Thrysøe er klar med et helt nyt arrangement, sommerfristelser, med ekstra fokus på den gode mad. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Café Dyrehøj er igen klar med et nyt arrangement, denne gang inviteres der til sommerfristelser med alt hvad den danske sommer kan tilbyde.

Café Dyrehøj på Røsnæs har flere gange inviteret til gourmetoplevelser, typisk hvor der også har været fokus på vinen fra Dyrehøj Vingård, men til sommerfristelser, fredag d. 19. maj, er det maden som der er mest fokus på.

”Det bliver en aften med maden i fokus, vi hylder alt det der kommer fra den danske jord, vi har så mange gode ting og det hele vrimler op lige nu, og så bruger vi så mange lokale råvarer som det er muligt,” fortæller Tina Thrysøe, indehaver af Café Dyrehøj.

Sommerfristelser er en 5-retters menu hvor der først serveres Asparges, pocheret æg, karse og nye kartofler (Asparges fra Vibesand og kartofler fra Illerup Kartofler).

Mellemret: Let røget ørred med smørsauterede ærter og asparges, ærtemayo, ærteskud og ærtestøv. (Ørred fra Mullerup).

Hovedretten består af Ballotine af unghane med skildt aspargessauce, rabarber, urtekartofler og let sommersalat. Rabarberne er fra egen køkkenhave.

Efter hovedretten serveres en mellemret med to danske oste med stikkelsbær og malt inden desserten står på jordbær, jordbær og jordbær.

Der er mulighed for at tilkøbe en vinmenu som passer til de 5-retter.

Billetter kan købes på: https://www.billetexpressen.dk/.../sommer-fristelser-5...

Del