Sommerens krydstogtanløb er på trapperne

På tirsdag, den 8. juli, ankommer det første krydstogtskib til Kalundborg.

Sommerens krydstogtanløb er på trapperne
M/S Nordstjernen lægger (sø)vejen forbi Kalundborg Havn på tirsdag. med ca. 50 rejsende, der skal på byvandring. Arkivfoto: Jens Nielsen.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

På tirsdag, den 8. juli, ankommer det første krydstogtskib til Kalundborg, når M/S Nordstjernen lægger (sø)vejen forbi Kalundborg Havn med ca. 50 rejsende, der skal på byvandring.

Nordstjernen er et mindre, men meget smukt krydstogtskib. Hun er bygget i 1956 og er – forståeligt nok – en del af den norske nationalarv . Nordstjernen har også været forbi Kalundborg tidligere, hvor hun sidst lagde til i Kalundborg Havn i 2019. Men det er heller ikke sidste gang i år, at vi får besøg af hende, da hun anløber havnen igen torsdag den 28. august.

Derudover anløber M/S Artania Kalundborg Havn for første gang mandag den 11. august. Artania er en noget større dame med ca. 1.200 rejsende, hvor omkring halvdelen bliver i byen og udforsker Kalundborg på egen hånd.

Hos Kalundborg Havn håber man, at kalundborgenserne vil tage godt imod krydstogtskibene og de mange turister.

Del