Som skabt til erhvervslivet og de store byggepladser

Det charmerende lille køretøj, som siden 2012 har kunnet føres i Danmark uden kørekort med kælenavnet Tuk Tuk har nu fået en mere moderne afløser som kører på el.

Som skabt til erhvervslivet og de store byggepladser
”Den henvender sig rigtigt meget til håndværkeren som har brug for en servicevogn til at køre på de store byggepladser, fx på Novo Nordisk eller inde i byerne, viceværten som skal køre rundt og passe sit arbejde ved flere forskellige ejendomme, den kan komme rundt alle vegne," siger Thomas Borring. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

De fleste kender nok det charmerende lille køretøj, med kælenavnet Tuk Tuk. Nu kommer der en mere moderne el-drevet udgave som i den grad henvender sig til erhvervslivet. Det er Thomas Borring og Tim Bilstrup fra Kalundborg som står for såvel import som salg.

Det charmerende lille køretøj, som siden 2012 har kunnet føres i Danmark uden kørekort med kælenavnet Tuk Tuk har nu fået en mere moderne afløser som kører på el.

Den trehjulede kabinescooter har fået navnet City Smart Cargo og klarer snildt daglige praktiske gøremål, om end det handler om en tur i skoven efter brænde, arbejdskøretøjet til by-håndværkeren eller til den mobile kaffebar som trofast står på gadehjørnet hver morgen og serverer friskbrygget espresso.  

Det er Thomas Borring og Tim Bilstrup fra Kalundborg som står bag import og salg af den nye City Smart Cargo i et nyt firma TB Electro.

Thomas Borring driver i forvejen TB Autoservice på Hareskovvej med reparation af personbiler og varevogne og det er også her den nye City Smart Cargo kan opleves sammen med de mere almindelige City Smart el scootere.

”Den henvender sig rigtigt meget til håndværkeren som har brug for en servicevogn til at køre på de store byggepladser, fx på Novo Nordisk eller inde i byerne, viceværten som skal køre rundt og passe sit arbejde ved flere forskellige ejendomme, den kan komme rundt alle vegne, den er perfekt til dem som sælger kaffe, men kan jo også sælges til hr. og fru Hansen som fx skal køre haveaffald på genbrugspladsen,” fortæller Thomas Borring.

City Smart Cargo kan køre op til 90 km på en opladning med 30 km/t.

Den smarte el- kabinescooter kan indrettes helt efter kundens ønske og her har Thomas Borring og Tim Bilstrup lavet en aftale med Würth Bilindretning som kommer med en løsning i samarbejde med kunden.

Makkerparret fremhæver også, at der kan etableres 220V strømudtag i varerummet, så når kabinescooteren er til ladning kan man samtidig lade sit el-værktøj i varerummet.

Ud over at City Smart Cargo kan opleves hos TB Autoservice på Hareskovvej så vil den også være udstillet på Mørkøv Kræmmermarked fra d. 22. til 24. september.

Del