Skybrud lørdag morgen

Resten af lørdagen er der fortsat en mindre risiko for skybrud

Skybrud lørdag morgen Et skybrud har ramt Havnsø tidlig lørdag morgen. Arkivfoto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Et skybrud har ramt Kalundborg Kommune tidlig lørdag morgen, nærmere bestemt i Havnsø, oplyser TV2 Vejret.

Et område med meget kraftig regn og torden er i løbet af natten til lørdag og lørdag morgen kommet op over det vestlige Sjælland.

Det har resulteret i flere skybrud i bl.a. Slagelse og Korsør, men Kalundborg Kommune er heller ikke gået fri. I Havnsø er der målt 24,4 mm. regn på bare en halv time, oplyser TV2 Vejret.

Den meteorologiske definition på skybrud er ifølge DMI, at der falder mere end 15 mm nedbør på 30 min.

Resten af lørdagen er der fortsat en mindre risiko for skybrud i dele af landet.

TV2 Vejret har derfor et risikovarsel ude for skybrud på det østlige Fyn, Langeland, Sjælland, Lolland, Falster og Møn. Varslet er gældende indtil lørdag klokken 18.

Del