Skvalderkålen har sin plads i museumshaven

Af journalist Sonja Husted Rasmussen

Et nyt havelaug hæger om de gamle kulturplanter i Kalundborg Museums have.

I den smukke have ved Kalundborg Museum, en del af Museum Vestsjælland, groede ukrudtet og var på nippet til at kvæle mange af de gamle kulturplanter.

Tidligere blev haven i mange år passet af Lene Diemer, men da hun døde, var der ingen til at overtage jobbet.

Derfor opfordrede museet sidste år medlemmer af museumsforeningen til at danne et havelaug og gøre noget ved den forsømte have.

Fire meldte sig, og efter en kold start i oktober sidste år, er de nu for alvor gået i gang. Lad det være sagt straks: Det er ikke en nem opgave. Nu er det ikke kulden men tørken, der er problemet, men det skal nok lykkes, er deltagerne enige om, men det bliver nok først til næste år, haven rigtig kommer til sin ret.

Et af problemerne er, at selvfølgelig kan de da luge ukrudt væk, men er det nu også uønskede vækster, eller er det måske småbitte spirer af nogle af kulturplanterne, som middelalderens franciskanermunke menes at have bragt med sig til Danmark og dermed også til Kalundborg?

Hellere lade et par planter blive stående, og så senere afgøre, om de er bevaringsværdige, eller de skal ryddes af vejen.

Havelauget

De fire medlemmer af havelauget er Vini Lindhardt, Jette Hartvig, Bente Fjelstrup og Inge Eskær. Efter eget udsagn har de vidt forskellig baggrund og udgør en god kombination af forskellige kompetencer. Nogle har et grundigt kendskab til planter, andre er bare gode til at luge, og alle er nysgerrige efter at lære noget om kulturplanterne.

De har det tilfælles, at de synes, det er sjovt at gøre en indsats for at få haven til at leve op til det formål, den havde, da den blev anlagt nemlig at rumme arter, der allerede vokser i Kalundborg som levende fortidsminder, og som med en vis sandsynlighed er efterkommere af urter, indført og brugt i det middelalderlige Kalundborg.

- Museumshaven er et dejligt sted at være, den er fantastisk, og vi kan lide at arbejde her, ellers gjorde vi det jo ikke, som de siger.

De arbejder i museumshaven hver torsdag og sørger for tiden også for hyppig vanding.

Kalundborg rig på kulturplanter

Forslaget om at etablere en kulturhistorisk have med arter fra Højbyen og ruinerne i området kom fra botanikeren Bernt Løjtnant, der har betegnet Kalundborg som det næstrigeste sted i Danmark for middelalderlige kulturplanter, kun overgået af Hammershus.

Botanikerne Hans Guldager Christiansen og Birger Prehn, der døde i 2019, samlede kulturplanterne til de seks bede, som Kalundborg Museum stillede til rådighed, og her fortæller byens gamle kulturplanter om den middelalderlige kalundborgensers liv.

Den historie vil det nye havelaug gerne være med til at bringe videre, og Hans Guldager har lovet at hjælpe det nye haveteam, som han synes er meget dygtigt, og han er glad for, at de retter op på kulturbedene. Det sker efter den plan, der oprindeligt blev lagt.

Om kort tid kommer der nye skilte i bedene med plantenavne og en kort information. Det er havelaugets håb, at der også kommer QR-koder, så interesserede kan hente flere oplysninger om kulturplanterne. Hans Guldager har lovet at hjælpe med de underliggende tekster.

Ikke en klosterhave

Museumshaven skal ikke forveksles med en klosterhave med lægeurter og krydderurter, der findes ved flere af Danmarks gamle klostre. Det siger Vini Lindhardt.

Det er ikke denne haves formål, selvom den da både indeholder læge-, krydder-, og farveurter. Museumshavens formål er at præsentere planter, som voksede i Kalundborg i middelalderen, og som nu står som levende fortidsminder, og så skal haven selvfølgelig helst være en æstetisk oplevelse.

Ikke alle de ca. 40 planter, der oprindeligt voksede i bedene, er der i dag. Der mangler en halv snes. De må genfindes i periferien omkring haven, og de planter er havelaugets medlemmer på jagt efter. Det gælder for eksempel enbo galdebær, som var savnet og blev fundet i en nærliggende have og omplantet i museumshaven.

Nogle af de planter, det ikke er nødvendigt at genindføre, er for eksempel cypresvorterod, der breder sig, så det er en lyst og for tiden står med et væld af gule blomster, og opiumvalmuen, der også er dukket op af mulden. Den var ellers forsvundet, men da jorden blev ryddet for ukrudt, og frøene fik lys og vand, spirede den igen. Det er fra opiumvalmuen, vi får birkes og altså opium, men det har de nu ikke tænkt sig at bruge den til i museumshaven.

Velbekomme!

Og så er der skvalderkålen, enhver haveejers skræk. Også den har fået sin plads i et af bedene i haven. Ifølge holistisk kostkonsulent Lisbeth Tordendahls hjemmeside har den i folkemedicinen været brugt mod blandt andet gigtlidelser og fordøjelsesbesvær. Den har også været brugt som en styrkende urt efter vinteren sammen med andre tidlige urter, så det er bare om at tage for sig af alle de grønne blade, dog især de tidlige, sprøde, råder Bente Fjelstrup. De smager bedst.

Skvalderkål skal vi ikke klandre franciskanermunkene for at have bragt med til Danmark. Den er indført i forhistorisk tid, og den er påvist i både jernalder og vikingetid, fortæller Hans Guldager. Den har også været brugt imod podagra – dens latinske navn er Aegopodium podagraria – og ellers har den altså været brugt som køkkenurt, hvor den er blandt de bedste, siger Hans Guldager og tilføjer, at det er ærgerligt den er et så aggressivt haveukrudt.

Ny gæstekoordinator

Alexander Bradburn er nyansat gæstekoordinator i Museum Vestsjælland og skal, som han udtrykker det, være en ekstra hånd til de to lokalkoordinatorer på museerne i henholdsvis Kalundborg og Slagelse.

Han stilling er sammensat af forskellige opgaver, og han er blandt andet medansvarlig for museumsbutikken, hvor han også har vagter, og for den praktiske del af diverse event.

Alexander Bradburn har også med det nyetablerede havelaug at gøre. Han har ikke en museumsuddannelse bag sig. Han er handelsuddannet og han kommer fra et job i jem og fix. Før den tid var han tjener i 25 år, så han er vant til at yde service.