Skuespillerinden Bodil Jørgensen er snart ægte Røsser

Det fortalte hun, da hun stod for den første del af den tredje Røsnæs Kulturdag, som foregik i går søndag, i det smukke nyrestaureret Røsnæs Kultur- og Forsamlingshus, samt i Røsnæs Kirke.

Skuespillerinden Bodil Jørgensen er snart ægte Røsser
Jens Søndergaard, en af personerne bag Røsnæs Kulturdag, og skuespillerinden Bodil Jørgensen, som også har været med alle de tre år som kulturdagen har eksisteret. Foto: Thomas Gosch

Af Thomas Gosch thomas@tv-kalundborg.dk

Det er 3 år siden, Jens Søndergaard og Bodil Jørgensen sammen med en lille arbejdsgruppe, planlagde den første Røsnæs Kulturdag. Den er vokset støt siden og det var et flot program, de kunne præsentere til Røsnæs Kulturdag 2025.

Kl. 13:00 blev der budt velkommen, og der blev startet med en fællessang. Alle 100 fremmødte, til det udsolgte arrangement, sang med på den nye Røsnæssang, Ode til Røsnæs, som er skrevet Hans Lawaetz. Derefter gik en meget veloplagt Bodil Jørgensen på scenen. ”Jeg har jo ikke rødder på Røsnæs, men jeg er meget tæt på at kan kalde mig lokal. Vores hus i Lundtofte er netop blevet solgt, og så kan vi flytte permanent til vores lille hus på Røsnæs. Det hus minder mig så meget om min bedstemors gamle hus.” fortalte Bodil Jørgensen. Herefter talte hun om alle de frivillige og sammenholdet på Røsnæs, med bland andet de 100 der har forvandlet det gamle forsamlingshus til et flot kulturhus, samt sammenholdet for at have en lokal købmand i dag.

Lokale digte og sketch fra Cirkusrevyen

Bodil Jørgen oplæste 3 digte fra den lokale forfatter Marianne Larsens digtsamling. Det var: ”Det lille skib”, ”Ikke noget” og ”Altså fordi”. Herefter lavede hun en lille sketch, som hun har optrådt med i årets Cirkusrevy.

Med støtte fra Kalundborg Kommune samt Liv i Kalundborg, havde styregruppen lavet et program, der startede kl. 13:00 med Bodil Jørgen og sluttede efter Jens Søndergaards Kvartet, som gik på kl. 20:00. Derimellem havde der både været en smuk koncert i Røsnæs Kirke med Morten Zeuthen på cello og Jesper Sivebæk på guitar, Brian Mørk show i kultur- og forsamlingshuset, efterfuldt af fællessang samt bandet Social Mambo Explosion. Kl. 18:00 var der 75 tilmeldte til fællesspisning i teltet, med mad serveret af Lene Henrichsen, formand for Røsnæs Kultur- og Forsamlingshus, samt hendes frivillige hjælpere.

Jens Søndergaard er overbevist om, at der også er Røsnæs Kulturdag 2026.

Del