Skovsvin har smidt både resterne af en ged og affald i naturen

Skovsvin har smidt både resterne af en ged og affald i naturen Affald er dumpet i naturen flere steder indenfor de sidste dage. Foto: Privat og Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Indenfor de sidste dage har flere skovsvin været på spil i Kalundborgområdet. Der er både smidt affald i naturen og slagteriaffald fra to geder er dumpet i en grøft.

Affald af forskellig art er indenfor de sidste dage smidt på parkeringspladsen ved Asnæsværkets strand. Der er både et gammelt skab, en madras, et par kufferter, gamle radioer og lamper, ting som uden problemer kunne have været afleveret på genbrugspladsen kun få hundrede meter fra parkeringspladsen hvor affaldet er efterladt, og det er endda muligt at komme ind på genbrugspladsen hele døgnet, så der er måske ikke den helt store undskyldning for bare at efterlade affaldet i naturen.

Et andet sted i kommunen, på Østervang i Svallerup, er resterne af to geder blevet efterladt i en grøft efter slagtning.

En borger har henvendt sig til Kalundborg Kommune som nu har været forbi for at fjerne slagteriaffaldet.

Del