Skal kommunen slå skoler sammen?

Skolelederforeningen i Kalundborg melder klart ud.

Skal kommunen slå skoler sammen? Skolelederforeningen i Kalundborg mener, at tiden er inde til at overveje skolesammenlægninger. Foto: Colourbox

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Kommunen har i de sidste mange år stået over for et faldende antal elever i folkeskolen, og vil fortsat gøre det. Derfor mener Skolelederforeningen i Kalundborg også, at tiden er inde til at overveje skolesammenlægninger, og det er flere politikere enige i.

Heidi Schønberg, der er formand for Skolelederforeningen i Kalundborg melder klart ud, at løsningen på problemerne er færre skoler i Kalundborg Kommune.

”Skolelederforeningen peger ind i, netop pga. det faldende elevtal i kommunen og økonomien, at der er for mange matrikler at holde i live, og ja det er med andre ord skolelukninger. Vi ser det helt klart, som et bud på en løsning, at vi beholder økonomien, men beholder den på færre matrikler,” siger Heidi Schønberg, og påpeger, at de færre matrikler også kunne være en del af en løsning på, at det har været svært at rekruttere uddannede lærere til skolerne i kommunen: ”Med færre matrikler vil det også lette på problematikken omkring, at rekruttere uddannede lærere til at varetage undervisningen på skolerne i kommunen,” siger hun.

Ifølge den demografiske udvikling på skoleområdet fremgår det nemlig, at der på landsplan siden skoleåret 2017/18 er sket et fald i antallet af børn, som går i grundskole, ligeså forholder det sig i Kalundborg Kommune. Ydermere fremgår det, at der, de kommende fem år, kan forventes et fald i antallet af børn og unge i skolealderen på 410 personer. Samtidig vil antallet af børn og unge, som har behov for et specialtilbud stige.

Nogle skoler vil lukke sig selv

Lone Varming, der er formand for Kalundborg Lærerkreds fortæller, at de kan se, at nogle skoler i kommunen bliver så små inden for de næste år, at de vil lukke sig selv.

”Der er nogle skoler, der bliver så små i løbet af nogle få år, at de lukker sig selv. Nogle mener måske, at det er bedst sådan, men vi synes ikke, at det er hensigtsmæssigt. Hvad er det for en skole, man kan tilbyde, hvis man venter på at lukke den. Elevtallet falder, der er færre og færre ressourcer. Det er ikke kun faglighed, vi taler om, men også trivsel. Noget af det, vi ved, der hjælper, er at være to lærere i klassen. Men det er der ikke ressourcer til. Men hvis man vælger at lægge skoler sammen, skal det være fordi, vi kan drive noget bedre på den måde,” siger hun.

Vi bør tage politisk ansvar

Formand for Børne- og Familieudvalget, Henriette Ergemann (NB) er ikke i tvivl om, at der er noget om snakken, når man snakker om færre matrikler til folkeskolerne i Kalundborg Kommune, som en løsning.

”Vi er nødt til at gøre noget. Vi har 1.000 færre børn i folkeskolerne i Kalundborg Kommune end for ti år siden. De næste fem år vil vi få endnu færre, nemlig 410 færre elever i folkeskolerne. Vi kan ikke bare vente på, at skolerne selv kaster håndklædet i ringen og dermed lukker sig selv. Men det kan vi ikke være bekendt for, hvad er det så for en skole, der bliver tilbudt de sidste år, hvor skolen ved, hvad de går imod. Nogle mener, at det jeg siger, er et voldsomt skridt at tage. Jeg mener, at det er at tage politisk ansvar. Vi skal lytte til fagligheden, når vi snakker skolestruktur, herunder fx en tidligere direktør på området, Kalundborg Lærerkreds samt skolelederne. Der var faktisk allerede tilbage i april et høringssvar fra Skolelederforeningen, hvor de skriver, at man bør overveje at undervise på færre matrikler,” siger Henriette Ergemann.

Opbakning fra flere partier

Ligeledes mener medlem af Børne- og Familieudvalget, Jesper Wienmann Hansen (K), at tiden er inde til, at man snarest får igangsat undersøgelser af, hvilke muligheder der måtte være for folkeskolerne.

”Det her handler ikke om, med kort varsel, at lukke skoler. Det handler om, at få administrationen til at se på, om det i nogle sammenhæng giver mening, at lægge skoler sammen. Elevtallet falder, og vi har ganske enkelt et kæmpe problem med alt for høje udgifter med bygninger. Vi skal så vidt muligt bruge flere penge på mennesker og ikke på mursten. Jeg er i tvivl om, hvorvidt man kan opretholde både trivselstilbud samt de rigtige faglige tilbud, når skolerne nogle steder bliver så små. Vi vil derfor gerne, på kort sigt, undersøge, om det giver mening, at vi laver nogle sammenlægninger af skoler. Det skal ikke være en spare-øvelse, men pengene skal bruges på en anden måde. Vi skal have bedre trivsel og højere faglighed, og det tror jeg, vi får ved, at samle ressourcerne. At gå i gang nu hedder ’rettidig omhu’, og vi kan ikke vente for længe, da det vil være spild af tid og ressourcer. Vi skal jo netop have frigjort nogle ressourcer, så alle børn i hele kommunen kan få de bedst mulige tilbud fagligt og trivselsmæssigt,” siger Jesper Wienmann Hansen.

Bæredygtig skole

Hos SF fortæller Thomas Malthesen Hiorth, der også sidder i Børne- Familieudvalget, at de enkelte udvalg har lavet pejlemærker den anden dag for, hvad de gerne vil se på, og et af dem er netop bæredygtige skoler, hvilket bl.a. handler om at kigge på skolernes størrelser, funktion i lokalsammenfundet samt, hvorvidt skolerne hænger sammen økonomisk.

”Jeg synes, at vi skal have taget problematikken op. Herunder kigget på, hvordan skolerne hænger sammen økonomisk. I SF er vi ikke afvisende over for, at snakke om den her problematik. Derudover synes jeg også, at når faglige, kompetente folk, som Skolederforeningen og Danmarks Lærerforening, udtaler sig, så må vi lytte. Endelig kan man jo se, når man ser på tilslutningen til de nye 0. klasser på flere skoler, at mange ikke vælger den lokale skole. Vi skylder at kigge på det her,” siger han.

Kristine Vesterskov Olsen (S) fra samme udvalg er enig i, at der er noget, der skal undersøges nu.

”Vi har givet håndslag på, at skabe bæredygtige skoler, og det er jo bl.a., at skolerne har det antal elever, der gør, at de er rentable, de lærere, der skal til for en ordentlig undervisning samt ordentlige bygninger. Vi er nødt til at have en analyse, så vi har noget data at gå ud fra. Men jeg er slet ikke i tvivl om, at vi skal kigge på det. Men det er meget komplekst, og vi må tale med data,” siger hun.

Kristian Kallenbach (V), som ligeledes sidder i udvalget, er mere skeptisk over for eventuelle skolesammenlægninger, men er enig i, at det kræver viden for, at udtale sig.

”Jeg vil gerne have fakta, inden jeg udtaler mig, det er jo altid en god idé at undersøge tingene. Det er altid godt, at få viden inden for et område,” siger han.  

Del