Skæg med Skæg

Lige netop synge og danse – det er, hvad han skal i ”Den 8. Himmel” i Klosterparken tirsdag d. 5. juli kl. 10.30.

Skæg med Skæg Hr. Skæg kan opleves i Den 8. Himmel tirsdag d. 5. juli kl. 10.30. Privatfoto

Syng med Hr. Skæg i Den 8. Himmel.

Tirsdag den 5. juli er det Hr. Skæg som står på scenen i Den 8. Himmel i Klosterparken.

De fleste børn kender vist Hr. Skæg. De ved, at han bor på Ramasjang-øen og at han er en meget høj mand i rødt jakkesæt med sort hår, sort overskæg formet som et cykelstyr og et langt sort skæg – det når næsten helt ned til gulvet.

Han er en energisk og glad mand, som elsker tal og bogstaver. Han har altid en opgave, et mål eller noget han skal finde ud af. Tit er det lidt svært for ham, men så møder han nogle kloge og seje børn, som kan hjælpe ham.

Sammen med børnene holder han også fest, tager på skovtur, laver mad eller andre sjove ting. Hr. Skæg tænker altid det bedste om folk og bliver aldrig uvenner med nogen. Hr. Skægs mantra er ”Du kan ikke gøre noget forkert”. Og så elsker han at synge og danse.

Lige netop synge og danse – det er, hvad han skal i ”Den 8. Himmel” i Klosterparken tirsdag d. 5. juli kl. 10.30.

Hr. Skæg siger selv: Jeg glæder mig som en lille utålmodig pony til at komme i ”Den 8. Himmel”! Jeg tager mine allerbedste sange med.

Det er over ti år siden, at Hr. Skæg - eller som han hedder privat - Mikkel Lomborg - første gang kunne opleves på DR Ramasjang med programmerne Skæg med Tal, Skæg med Bogstaver, Skæg med Ord og Skæg med Matematik. Siden er han blevet en kultfigur for en hel generation.

Billetter kan købes på kalundborgbib.dk eller ved indgangen.

De to næste koncerter senere i juli i ”Den 8. Himmel” er ”Cirkeline og Coco i Afrika” med Moussa Diallo Trio og Kristian & Mysteriet.

Del