Sigurd landede på Musisk Skole
Kl. 11:00 onsdag formiddag landede Sigurds Rumrejse midt på scenen hos Musisk Skole. I raketten sad Sigurd sammen med sin hjælper Einstein.
Af Thomas Gosch thomas@tv-kalundborg.dk
Hvad er et sort hul? Hvorfor skal vi rejse ud i rummet? Og hvad kan vi lære af det?
Det var nogen af de spørgsmål som Sigurd Barrett stillede det 150 store engageret publikum, som var mødt op for at høre det nye show, Sigurds Rumrejse.
Publikum blev præsenteret for 16 helt nye sange om rummet, som børn i alle aldre kan lære at synge med på. Sigurds Rumrejse er en helt ny fortællerkoncert for hele familien, hvor Sigurd Barrett sammen med sin guitarist Eskild Dohn tager børn i alle aldre med ud i rummet. De to rummænd fik fat i deres publikum allerede fra første sang.
På skuldrene af bogen, Sigurd fortæller om rummet, hører man om vores eget solsystem, om universet og om alle dets mærkelige fænomener. Sigurd Barrett og Eskild Dohns første familiekoncert, Sigurd fortæller om naturvidenskab, trak fulde huse ved flere end 100 koncerter, og på denne baggrund har Sigurd og Eskild lavet denne nye koncert, Sigurds Rumrejse.
Næste koncert på Musisk Skole er Tusmørkekoncert fredag den 31. oktober kl. 16:30