
Af Jens Nielsen
En 40-årig mand er blevet sigtet af politiet for at afbrænde bl.a. skummadrasser, plastik, trådhegn og haveaffald.
Mandag formiddag kørte en patrulje præventivt rundt i Snertinge- og Særslev-området, men undrede sig over en meget kraftig røgudvikling fra et sted i området, uden at brandvæsnet var blevet tilkaldt.
Patruljen fandt herefter frem til en adresse, hvor en 40-årig mand havde antændt et større bål. I bålet kunne politiet se brændbare materialer i form af bl.a. skummadrasser, plastik, trådhegn og haveaffald, som ifølge Kalundborg Kommunes regulativ ikke måtte brændes af.
Den 40-årige blev derfor sigtet for overtrædelse af kommunens afbrændingsregler og blev samtidig pålagt at få slukket bålet hurtigst muligt.
Han kan derfor forvente at høre nærmere fra politiet i anledning af sigtelsen oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
Alle partier og lister har indgået budgetaftale for de kommende år
27 september 2023
Måske den største præstation nogensinde
27 september 2023