Sidste chance

På søndag er det sidste chance for at nyde sensommersolen på Asgers Fisk. Arkivfoto: Jens Nielsen.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Asger Øgelund lukker ned for sæsonen for fiskerestauranten på søndag. Asgers Bar lukkede i lørdags, og således er der blot fiskebutikken tilbage, der kører som vanligt hele året.

Denne uge er sidste chance for at nyde sensommersolen fra Asgers terrasse på havnen i Kalundborg, for på søndag lukker restauranten ned for sæsonen.

"Det har været en helt fin sommer, august har dog været lidt øv på grund af vejret, men sidste uge, hvor vi har åbent, ser jo godt ud. Så denne uge er sidste chance, inden vi lukker ned for sæsonen på søndag. Fiskebutikken kører selvfølgelig, som vanligt,” fortæller Asger Øgelund.

Muligvis afslutning med live musik

Hvis vejret er til det, kommer der muligvis live musik på Asgers Fiskerestaurant på lørdag, men det er endnu noget usikkert.

”Det kommer helt an på vejret, men vi melder ud på vores Facebookside i løbet af ugen. Men det kunne da være hyggeligt lige at slutte sæsonen med lidt hyggeligt live musik,” siger Asger Øgelund.

Frokost kører kl. 12-15, og aften menuen kl. 17-20. Der er i øvrigt 20 pct. på alle vine fra Asgers Bar hele ugen. Fiskebutikken har fortsat åbent som vanligt.

Del