Send idéer og forslag om kollektiv trafik
Kalundborg Kommune arbejder på optimering af den kommunale busdrift, derfor kan man nu sende forslag til kommunen, ligesom der bliver afholdt borgermøde.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk
Kalundborg Kommune skriver på deres hjemmeside, at kommunen løbende arbejder på optimering af den kommunale busdrift, og at man, i den forbindelse, kan sende forslag til kommunen, ligesom der bliver afholdt borgermøde.
Kommunen henstiller til, at man kan sende forslag og idéer til kommunen om, hvordan man sammen kan arbejde for, at der kommer endnu flere brugere af den kollektive trafik.
Sende ønsker til Movia
Forslag skal indsendes elektronisk ved udfyldelse af formular på kommunens hjemmeside senest den 12. maj 2025 kl. 12. Kommunalbestyrelsen kan senest den 31. oktober 2025 indsende ønsker til ændringer af den eksisterende kollektive trafik til Movia.
Virtuelt borgermøde
Der bliver ydermere afholdt virtuelt borgermøde, onsdag den 30. april kl. 19. Mødet afholdes via Teams. Tilmelding til mødet er nødvendigt og skal ske senest den 28. april kl. 15.30. Man kan allerede nu tilmelde sig ved at sende en mail til: Kollektivtrafik@kalundborg.dk Efter tilmeldingsfristen vil man få tilsendt link til mødet.