Selvopladende familie-SUV

S-Hybrid modellen lader automatisk strøm på hybrid-batteriet under kørsel. Hver gang der motorbremses bruges elmotoren som en generator, der oplader batteriet.

Selvopladende familie-SUV
Mathias Jakobsen fra Hansen Biler klar til at præsentere den nye Suzuki S-Cross med selvopladende hybridmotor og automatisk gearskifte for kunderne i den kommende weekend. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Nu kan du få den nye Suzuki S-Cross med selvopladende hybridmotor og automatisk gearskifte. Det selvopladende hybridsystem, S-Hybrid, består af en 1,5 benzinmotor, en stærk elmotor og et kraftigt hybrid-batteri. Systemet veksler automatisk mellem at køre på benzin, på el eller på begge dele. Søndag d. 6. november kan den opleves hos Hansen Biler på Slagelsevej i Kalundborg.

Suzuki S-Cross er en stor familie-SUV med god siddehøjde og behagelig ind- og udstigning. Og nu fås den også med Suzukis S-Hybridsystem. Et system, der helt automatisk skifter mellem at drive bilen på benzin, på el eller på begge dele. Opladningen af batteriet sker også helt automatisk. Ligesom gearskiftet, nødbremsen, fartpiloten, vinduesviskerne og klimaanlægget også fungerer pr. automatik. Så du behøver faktisk ikke at tænke på ret meget andet, end hvor du skal tage hen. Og det kan man hurtigt blive afhængig af.

Søndag d. 6. november kan Suzuki S-Cross opleves til en åbent hus-arrangement hos Suzuki forhandler Hansen Biler på Slagelsevej i Kalundborg mellem kl. 11 og 15.

Kør længere på literen

S-Cross 1,5 S-Hybrid modellen er udstyret med en energieffektiv 1,5 Dualjet benzinmotor med 102 hk og et 140V selvopladende hybridsystem. Det består bl.a. af en kompakt, men kraftig elmotor på 33 hk/60 Nm, et 140V hybrid-batteri, et avanceret styresystem og automatisk gearskifte med 6-trin (AGS-gear).

Elmotoren er kraftig nok til at drive bilen ved hastigheder på op til ca. 80 km/t, ligesom den leverer ekstra kræfter ved acceleration, gearskift og overhalinger. Med S-Hybrid systemet kan du derfor køre benzinøkonomisk hybridkørsel, hvor benzin- og elmotoren driver bilen i forening, og på strøm i EV-mode når forholdende tillader det.

Automatisk opladning

S-Hybrid modellen lader automatisk strøm på hybrid-batteriet under kørsel. Hver gang der motorbremses bruges elmotoren som en generator, der oplader batteriet. Det samme sker, når speederen slippes ved hastigheder under 135 km/t. Og når bilen køres ved konstant hastighed og lav belastning udnytter elmotoren benzinmotorens omdrejninger til at lade batteriet op.

S-Hybrid modellen er spækket med masser af vigtigt sikkerhedsudstyr, ligesom mængden af lækkert komfortudstyr vil gøre de fleste misundelige.

Del