Sebastians store soloshow

Der er garanti for fabelagtig underholdning hele showet igennem, og både børn og voksne må finde sig i at vride sig af grin undervejs.

Sebastians store soloshow
Med hjælp fra levende dyr, gøgl, dans og håbløse tryllenumre får Sebastian tryllebundet publikum.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Sebastian Kleins soloshow er noget af det tætteste, man kommer på et decideret standup comedy-show for børn.

Med hjælp fra levende dyr, gøgl, dans og håbløse tryllenumre får Sebastian tryllebundet publikum. Der er garanti for fabelagtig underholdning hele showet igennem, og både børn og voksne må finde sig i at vride sig af grin undervejs.

En af Danmarks førende naturformidlere

Sebastian Klein er en af Danmarks førende naturformidlere. Han har i mere end 20 år lavet programmer for børn til DR. Han har bl.a. været medudvikler af og vært for programmerne ”Bidt, brændt og stukket” på DR Ultra og ”1 døgn, 2 hold, 3 dyr” på TV2. Sebastian Klein er desuden forfatter til over 50 bogtitler, primært om dyr.

Sebastian Kleins soloshow foregår søndag den 15. september i Buerup Forsamlingshus kl. 14-15.

Baren og slikboden er åben og slush-ice maskinen er i gang. Det er Buerup Forsamlingshus, der står bag arrangementet. Læs eventuelt mere om forsamlingshuset her: https://buerupbeboerforening.dk/  

Arrangementet er med støtte fra Liv i Forsamlingshusene. Billetter købes via https://www.place2book.com/da/sw2/sales/event_list/EM7499  

Del